Konklave

Conclave

Paven dør, og der skal vælges en ny. Mere end 100 kardinaler har stemmeret og isoleres fra omverdenen, mens valget foregår. Filmen skildrer det taktiske spil mellem den katolske kirkes teologiske og politiske fraktioner. Drama, Thriller, 
Produktionsår: 2024
Varighed: 120 min.
Censur: 11 år
Instruktør: Edward Berger,
Medvirkende: Ralph Fiennes, Stanley Tucci, John Lithgow,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 17.12.2024

MAGTSPIL I VATIKANET 

Et pavevalg er et magtspil, der foregår i Det Sixtinske Kapel uden kontakt til omverdenen, og kun de lidt mere end hundrede katolske kardinaler fra hele verden har stemmeret. Det kaldes et konklave. Alt det formelle ligger i faste rammer, og konklavet skal samles hurtigst muligt efter en paves død. Der er meget på spil ved et pavevalg, og det rummer alt sammen stof til en spændende thriller. Mange forfattere og filmmagere har gennem årene ladet sig udfordre og inspirere. Det nyeste forsøg i genren har netop haft premiere. ”Konklave” er baseret på en roman af Robert Harris, en forfatter der især skriver historiske spændingsromaner, som er en blanding af fakta og spændende fiktion. Han skrev blandt andet også romanen bag filmen om Dreyfus-affæren Officer og spion.

Den afdøde paves ven
”Konklave” er en helt igennem spændende thriller. Den er virkelig godt produceret med fremragende og velvalgte skuespillere. Volker Bertelmann har skrevet den temmelig pågående underlægningsmusik, som tager os solidt ved hånden, så vi ved, hvordan vi skal forstå stemningen i det, der foregår på lærredet. Åbningsscenen er ryggen af en mand, der hurtigt går gennem Roms gader. Han knuger en dokumentmappe i den ene hånd og en kalot i den anden. Vi hører hans hastige åndedræt, og musikken fortæller, at han er på vej mod et drama. Manden er kardinal Lawrence (Ralph Fiennes). Han er den netop afdøde paves ven, og vi fornemmer, at han er udpeget af paven til at lede konklavet, fordi han er retlinet, samvittighedsfuld og ubestikkelig. Han når frem til dødslejet og tager kontrol. Der skal skrives protokol over, hvad paven foretog sig i sine sidste timer og dage. Hvem han har haft møde med, og hvad der blev besluttet. Allerede her opstår der usikkerhed om en af kardinalernes værdighed som kandidat ved konklavet, for blev han fyret af paven, eller fik han en særlig opgave? Lawrence må vise sig stærk og skære igennem, selvom hans indre er i oprør på grund af sorg, tvivl og usikkerhed.

Overraskende spændende
Det er lykkedes at lave en film, der kommer rundt i flere af den katolske kirkes teologiske og politiske fraktioner. Vi får glimt af nogle af skandalesagerne, og vi ser, hvordan magtsyge og begær efter embedet som Kristi stedfortræder udfolder sig. Det er alt sammen fortalt stille og roligt med respekt og værdighed. Der er ingen tilløb til at tegne karikaturer, bortset fra et enkelt tilfælde, som vi vender tilbage til. Der bliver gået tæt på magtspillet. Kun sporadisk bliver der holdt valgtaler, men der forhandles intenst i spisesalen og indkvarteringen. Hver valgrunde foregår ved at samtlige kardinaler afleverer en stemmeseddel med navnet på den kardinal, de ønsker valgt. Stemmetallene meddeles efter hver valgrunde, og efterhånden indsnævres feltet af kandidater. Efter hver valgrunde brændes stemmesedlerne, og sort røg stiger op af skorstenen. Man fortsætter indtil én af kandidaterne har et flertal på to tredjedele. Så brændes de sidste stemmesedler, og der udsendes hvid røg. Denne proces kan tage flere dage, og først efter sidste valgrunde kommer kardinalerne igen i kontakt med det omgivende samfund.

Undervejs hører Lawrence rygter om uregelmæssigheder, der potentielt kan betyde, at en eller flere af kandidaterne ikke er værdige til embedet. Disse rygter skal diskret undersøges, og resultatet af undersøgelserne bærer meget elegant spændingen sammen med glimt fra korridorsamtalerne. Der er væsentlige etiske, politiske og teologiske temaer i disse samtaler, og det afsløres, hvad der rører sig i hjerterne og hovederne på alle disse kirkens mænd. Som det kan forventes, er deres motiver ikke altid lige fromme.

Bredden i den katolske kirke
Den håndfuld kandidater til embedet, som ret hurtigt skiller sig ud, repræsenterer hver sin fraktion. Den ene yderlighed repræsenteres af en markant og højtråbende konservativ kardinal, der vil fjerne alt det, der er sket i den katolske kirke de sidste 50 år. Den anden yderlighed repræsenteres af dem, der ønsker fremskridt og reformer i woke-bevægelsens ånd. Og så er der nogle imellem disse yderligheder, blandt andet en afrikaner. Desværre viser manuskriptforfatter og instruktør lidt for tydeligt, hvem de har som favoritter. Og her kommer karikaturen så ind. Den konservative, højreorienterede kandidat skildres som en højtråbende og konfliktsøgende type, der ikke er særlig sympatisk. Man kan næsten sige ”stueren bliver han aldrig”.

Filmen gør sig godt i biografen. Scenografien udnytter fint den storslåede arkitektur i Vatikanet, og det maleriske ved godt hundrede mænd i kardinalklæder udnyttes fornemt. Lydsiden trives godt i biografsalens lydanlæg. Det talte sprog er mest engelsk, men cirka 25 procent er latin, italiensk og spansk. ”Konklave” kan ses for spændingens skyld, også af dem, for hvem kirken er ligegyldig. Men den kan også bruges til at fordybe sig i den menneskelige naturs krinkelkroge og i den kristne tros mangfoldighed, som den findes i den katolske kirke.

---