HUN GJORDE EN FORSKEL I KRIGEN
Tidligere på året tegnede DR et portræt af en dansker, hvis store bedrifter under anden verdenskrig aldrig har været kendt af den danske offentlighed. Det skete med dramadokumentaren Hugo - Görings jødiske ven. Nu har de gjort det igen med miniserien "Kodenavn: Storfyrstinden".
Jutta Graae (Sidsel Siem Koch) var bankassistent i Sparekassen. Hun var fra en ret velhavende familie. Hun var 32 år, da anden verdenskrig brød ud, og hun var fuldtids erhvervsaktiv. De fleste kvinder i den alder var allerede gifte mødre. Juttas familie og omgangskreds talte journalisten Ebbe Munch (Martin Greis-Rosenthal), der var udstationeret i Berlin for Berlingske Tidende. Senere kom han til Stockholm. Der var også Volmer (Volle) Gyth (Sebastian Jessen), der var militær efterretningsofficer. Disse og flere andre betød, at hun levede med i den politiske udvikling i Europa, men hun var ikke selv politisk engageret. Juttas søster Kirsten Munch (Neel Rønholt) har en ret central rolle i de fiktive scener. Hun er den, der viser os, hvordan det var at være familie til de mennesker, der satte livet på spil i kampen mod nazismen.
Med hele tiden
Da krigen brød ud, var Jutta Graae, sammen med flere af sine bekendte, allerede i gang med at indsamle information, som blev sendt til det engelske militær. Det var derfor også naturligt, at hun var med fra begyndelsen i organiseringen af den danske modstandsbevægelse. Hun bevarede en central funktion gennem hele krigen. Især fik hun betydning som den ansvarlige for den kurertjeneste, der bragte informationer i form af mikrofilm og andet gennem Sverige til London. Som en intelligent, tillidsvækkende og beslutsom kvinde var hun i stand til at forlige de stridslystne grupperinger i modstandsbevægelsen, der rummede alle politiske holdninger fra konservative til kommunister. Folk som Mogens Fog (Peter Hald) og Frode Jakobsen fik fuld tiltro til hende. Hun var også den, der samlede de mest indflydelsesrige mænd til de indledende møder om dannelsen af Frihedsrådet. Hun fik lagt så meget låg på forskellighederne, at samarbejdet holdt helt frem til dannelsen af en dansk regering efter krigen. Hun var med til at hverve Christmas Møller (Gerard Carey Bidstrup) og få ham sendt til London som det frie Danmarks talsmand på BBC. Da den danske samarbejdspolitik ophørte, blev tyskerne i stand til at optrævle mange undergrundsgrupper, og Jutta Graae måtte flygte til Sverige. Krigens sidste år var hun aktiv i London. Hun var blandt andet med til at planlægge bombningen af Gestapos hovedkvarter i Shellhuset. Efter krigen fik hun tildelt en fornem engelsk orden.
Fin blanding af fakta og fiktion
Jutta Graaes historie er spændende, og miniserien fortæller den godt. Der er stof til en storslået spændingsfilm, men den fungerer også godt som dramadokumentar. De fiktive scener klares af gode skuespillere og en fin instruktion. De dokumentariske indslag er oplysende og velvalgte. Der møder vi efterkommere af Jutta og søsteren Kirsten, og eksperter som Bo Lidegaard, Jakob Sørensen, Per Stig Møller og Trine Engholm Michelsen. Sidstnævnte har skrevet biografien Storfyrstinden: besættelsens magtfulde, men ukendte frihedskæmper Jutta Graae. Det hele er blandet godt, og så er det krydret med velvalgte autentiske filmklip fra dengang.
Hele krigens forløb
Jutta Graae var aktiv fra tiden op til verdenskrigen og indtil den danske regering havde overtaget magten efter befrielsen. Beretningen om hende er derfor også en gennemgang af krigens forløb. Vi forstår lidt af årsagerne til den spænding, der var mellem samarbejdspolitikken og dem, der ville sige tydeligt fra overfor nazismen. Vi får et indblik i modstandsbevægelsens brogede og komplicerede opbygning, og vi fornemmer lidt af samspillet mellem danske og engelske modstandsgrupper. Alt i alt et godt udbytte af fire timers underholdning.
Kan ses på DRTV indtil 27. juni 2025.