DINOSAURER OG MENNESKER FOR FULD UDBLÆSNING
For dig, der ikke har set de fleste af de første fem, vil der være rigtig mange ting, du går glip af i denne sjette og sidste film, for meget af dens værdi ligger i at spille på ting fra de foregående fem film. Så prøv lige at tjekke de andre først.
De gamle mødes til fælles kamp
Vi kommer ind 4 år efter sidste film, Jurassic World 2. Nu er dinosaurerne spredt ud til den almindelige natur og er begyndt at leve mere eller mindre fredeligt sammen med den øvrige natur og med menneskene. Biosyn Genetics er et gigantisk selskab, der med regeringens velvilje arbejder med dinosaurerne på gen-plan, for derigennem at foretage nye landvindinger på det medicinske område og med henhold til at frembringe nye afgrøder og husdyr til landbruget. Men det er vist ikke den eneste dagsorden Biosyn har. Et af deres eksperimenter er gået helt galt: de har genskabt gigantiske græshopper, der nu truer med at udrydde alle afgrøder – undtagen dem, hvor såsæden kommer fra Biosyn.
Biosyn jagter Maisie, der er en ganske særlig pige. Hun er adopteret af Owen (Chris Pratt) og Claire (Bryce Dallas Howard) – to af veteranerne fra Jurassic World. Maisie er genetisk helt unik på den måde, at hendes mor brugte sit eget DNA til at danne Maisie som foster i hendes livmoder. Den viden om DNA og de teknikker, der skal bruges, og som Maisies mor havde, gik tabt ved hendes død. Nu ønsker Biosyn at studere Maisie og derigennem tilegne sig denne viden til deres fremtidige arbejde. Derfor kidnapper de Maisie. Derved får de efterhånden hele det gode gamle Jurassic-team, der "genskabte”"dinosaurerne som modstandere. Ud over Owen og Claire kommer også Ian Malcolm (Jeff Goldbaum), Dr Ellie (Laura Dem), Allan Grant (Sam Neill), Dr Wu (BD Wong) med flere med i kampen mod Biosyn. Ud over Maisie tilføres temaet nyt blod gennem bl.a. Kayla (DeWanda Wise) der er en handlekraftig pilot, som redder teamet flere gange. De kendte gamle medlemmer af teamet er stadig still going strong – og selv gammel kærlighed kan blusse op igen ...
Dinosaur-jagter for alle pengene
Som med de andre film i serien: slå fornuften fra. Lad være med at lade dig distrahere af alle de ting, der slet ikke kan lade sig gøre – heller ikke, selv om man accepterer filmenes basale præmisser. Som for eksempel i begyndelsen af filmen: Owen er rigtig cowboy, der på en prærie fanger store dinosaurer, der løber sammen med nogle heste. Dinoerne må veje det samme som en elefant, men Owen kan indfange de store dyr med almindeligt reb og håndkraft - dog støttet af en gammel træstub. Well, tænk endelig ikke for meget – bare nyd det som ren underholdning. Endnu en gang bruges store sekvenser af helaftensfilmen på, at diverse dinosaurer jager mennesker eller undertiden også hinanden. Alle de scener, vi har set så mange gange af i de foregående film, får vi lov at gense i lidt nye udgaver. Lad os nævne: det store tandfyldte dinohoved, der snuser rundt 25 cm fra hovedpersonens ansigt og de hurtige jagtdinosaurer, der laver hæsblæsende ”biljagt” gennem gaderne efter en hovedperson på motorcykel – og ikke at forglemme flyveøglerne, der ikke ligefrem gør en faldskærmstur mere behagelig.
Underholdning for det meste af familien
Der er både lidt kærlighed og lidt teenageidentitet og lidt red-verden fordelt på korte replikskifter rundt omkring i filmen. Men det bærende i filmen er rå underholdning: gys og humor i en hyggelig kombination, der fortæller os, at ingen af de gode hovedpersoner i virkeligheden kommer på dinoernes spisekort. Så større børn og voksne kan sammen få nogle underholdende timer sammen med de kendte skuespillere og de mange søde og nuttede og fantastiske og frygtindgydende dinosaurer. Som en bonus dør filmens skurk af at møde nogle dinoer i et scenarie, der fører os helt tilbage til den allerførste film. Personligt gik jeg glad ud af biografen – også fordi jeg nu ikke skal se de samme plots gentaget flere gange, bare med en lidt større kødædende dino for hver film.
Moralen
Filmen prøver at indbygge et budskab. Vi hører fx et glimt fra et foredrag af Ian Malcolm, hvor han proklamerer, at menneskene ikke har mere ret til at leve her på jorden end alle andre – underforstået også de uddøde dinosaurer, der nu er kommet til live igen. Sameksistens for alle levende er nok det gennemgåede budskab. Er man evolutionist, vil man jo mene, at dinoerne uddøde længe før, vi mennesker kunne have en andel i dette. Så det at genskabe dem må vel ses som endnu et af menneskehedens mange forfærdelige forsøg på at gribe ind i naturens orden. Men ikke i filmens univers. Det må vel skyldes, at de er så vidunderlige for vores fantasi, at det ses som en gevinst, at de vender tilbage – også selv om det helt sikkert vil udkonkurrere nulevende dyrearter. Vel er slutscenerne beregnet på at vise det som idyl, at dinoerne nu lever sammen med de andre dyr – men da fx hav-dinoen ses sammen med to hvaler, som den skal sluge i én mundfuld, kan idyllen jo betvivles. men igen: brug endelig ikke hovedet, se filmen med hjertet og nyd fantasien.
I vores tid kan det ikke undgås at bemærkes, at Maisie må udgøre opfyldelsen af de hedeste drømme hos visse strømninger i samtiden: et menneske, der bliver til helt uden indblanding fra en mand på noget tidspunkt i processen. I filmen bruges det ikke med kønspolitiske undertoner, men ses alene som en måde at arbejde med DNA på. Blue - en af vore dinoer helt tilbage fra filmenes start - er også lykkedes med at få en unge uden hjælp fra nogen mandlig dino. For Blues vedkommende skyldes det, at man brugte varan-DNA til at genskabe Blues type, og varaner (en nulevende slags øgle) kan lave denne 100% rene kvindelige proces, der fører til et nyt individ.
Videnskabens forskning i generne ses generelt som ubetinget god. Som alt godt kan det desværre misbruges. Men bruges det rigtigt, kan det måske redde jorden og alle dens nulevende (og måske også uddøde) væsener.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.