• JOKER 2: FOLIE À DEUX i biografen

  • REALITY nu på MAX udover filmstriben.dk, og dvd

  • A QUIET PLACE DAY ONE nu på dvd og blu-ray

  • TEMA Israel, Vestbredden, Gaza fx GOLDA - på filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • DEN MODERNE KVINDE nu på dvd

  • RINGENES HERRE: MAGTRINGENE sæson 2 Serie på Prime Video

  • FULD AF KÆRLIGHED nu på dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Dokumentar

Jerusalem (dokumentar)

Fra helikopterperspektiv over Tempelpladsen i Jerusalem til de overdækkede basargader leder denne film dig rundt i byen, som for rigtig mange mennesker er centrum for deres tro.

DokumentarTEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Produktionsår: 2013
Varighed: 43 min.
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Daniel Ferguson,
Medvirkende: Danske stemmer:Margrethe TjalveKristine SahlholtTania Lykkegaard,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Mikael Andersen - 08.12.2014



PÅ OPDAGELSE I JERUSALEM
Man skal ikke have læst meget i hverken Bibelen eller hverdagens aviser for at vide, at Jerusalem er en særlig by. Om man er kristen, jøde, muslim eller bare interesseret i historie, religion eller politik er Jerusalem en uundgåelig by. Derfor er det ikke overraskende, at en ny film nu har Jerusalem som plot.

Filmens formål er at give et indtryk af denne by, der gennem årene har fascineret så mange mennesker. Det gør den dels gennem fortællinger fra tre unge piger, der har Jerusalem som deres hjem. En kristen, en jøde og en muslim viser således hver især rundt i deres del af Jerusalem og fortæller deres forskellige historier og om deres traditioner. Og dels gør den det gennem storslåede billeder af både Jerusalem og andre dele af Israel, hvor man bliver ledt rundt af en fortæller, der undervejs snakker med eksperter om byen, f.eks. den kendte arkæolog Dr. Jodi Magness.

Æstetisk er filmen rigtig god, og den fylder fint det store lærred i Planetariet ud. Med fantastiske luftbilleder får man både lov til at svæve over Jerusalem, og man får lov at dykke ned og tilnærmelsesvis gå i basargaderne, på Tempelpladsen, i Gravkirken og andre centrale steder. Om det er et førstehåndsindtryk af Jerusalem eller et gensyn med byen er lige meget, de flotte billeder kan ikke undgå at imponere.

Desværre lever filmens historie ikke op til de flotte billeder, den viser. Det bliver kun til en mellemting mellem et indblik i tre (tilfældige) personers liv og en turistreklame for Jerusalem. En dybere forståelse af hverken religionerne, historien eller de politiske forhold skal man se langt efter. Hvis filmens mål således er at give et godt førstehåndsindtryk af byen Jerusalem, så lykkes det fint; vil man derimod have et større kendskab til den politiske, såvel som den religiøse konflikt, der udspiller sig i Jerusalem, så er filmen ikke meget mere end en kort introduktion.

Filmen, som er produceret af National Geographic Entertainment, er lavet til meget store lærreder og vises derfor kun på Tycho Brahe Planetarium. Det er godt, da det i høj grad er billederne, der bærer filmen. Så er man ude efter et lille indtryk af kristendommens vigtigste skueplads, er filmens tre kvarter en god mulighed; søger man dybere indsigt eller svar på store spørgsmål, skal man ikke bruge tiden på denne film.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer