TOMHEDEN BAG BERØMMELSE
En af verdens største skuespillere, Jay Kelly, rammes af en identitetskrise, da en gammel ven dør, og hans yngste datter skal flytte hjemmefra. Inden hun rejser, har hun planlagt en rundtur i Europa, og i en form for desperation vælger Jay at rejse efter hende. Det betyder, at ikke kun han selv, men hele hans entourage af stylister, PR-folk og ikke mindst hans personlige manager må tage med for at holde stjernen oven vande og undgå nye kriser.
Mere komedie end drama
Filmen blander komedie og drama. Der er seriøse scener, hvor Jay reflekterer over sit liv, oplever flashbacks og forsøger at reparere relationerne til sin familie. Det sætter vigtige spørgsmål i spil: Hvem er jeg? Hvad bliver mit aftryk i verden? Hvor høj må prisen for succes være?
Det er tematikker, alle har godt af at forholde sig til. Alligevel sad jeg efter filmen med en vis skuffelse, fordi hverken Jay eller filmen for alvor besvarer dem. Det virker, som om han næsten ikke lærer noget. Jay har spillet så mange roller, at hans eget liv også er blevet en rolle. Han er dybest set blevet en tom skal – et image, der kræver en hel stab at opretholde. Det er tragisk, men filmen bliver aldrig for alvor tung. Humoren og glimtet i øjet er hele tiden til stede, og Jays selvoptagethed skaber mange morsomme scener. Måske er netop dét pointen: at livets store spørgsmål kan stilles med både alvor og humor, så vi ikke ender som Jay.
Eminent skuespil
George Clooney spiller Jay Kelly overbevisende – med stjernesmil på overfladen og eksistentiel tomhed lige under. Hans personlige manager, Ron Sukenick, spilles af Adam Sandler, som viser en mere afdæmpet og øm side end vanligt. Figuren rummer loyalitet og næsten faderlig omsorg for Jay, ofte på bekostning af sin egen familie. Sandler balancerer flot mellem drama og humor og klæder filmen rigtig godt.
En hyldest til filmkunsten?
Filmen er både en hyldest til filmmediet og en kritik af den maskine, der skaber stjerner. Når man konstant er 'på' og skal leve op til bestemte forventninger, gør det noget ved mennesket. Der opstår en opstillet virkelighed, hvor identiteten langsomt forsvinder bag roller og image. Film og filmstjerner underholder og skaber følelser i os, men det er værd at huske, at det ikke er virkelighed. Stjernernes liv er ikke nødvendigvis noget at drømme om.
Min anbefaling
"Jay Kelly" er seværdig. Den blander ømme øjeblikke med meget humor og rejser spørgsmål, som er værd at tænke over: Hvem er jeg? Hvad er vigtigst i livet? Hvor meget må karrieren koste i forhold til familie og relationer? Personerne er elskværdige, men står også som eksempler på mennesker, man ikke selv har lyst til at blive. Se filmen for humoren, det stærke skuespil og som anledning til refleksion.
Kan ses på Netflix.