Intet nyt fra Vestfronten (1930)

All Quiet on the Western Front

En episk fortælling om en hel generation af unge mænd, som under første verdenskrig blev ofre for en krig, de ikke selv forstod. Filmen vandt 2 Oscars, bl.a. for bedste film. Drama, 
Produktionsår: 1930
Varighed: 152 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Lewis Milestone,
Medvirkende: Lew Ayres, Louis Wolheim, John Wray,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Ida Koefoed Nielsen - 05.02.2024

DRØMME BRASER OG KRIGENS RÆDSLER BLIVER VIRKELIGE 

"Intet nyt fra Vestfronten" fra 1930 er den første af i alt tre filmatiseringer af romanen Im Westen nichts Neues skrevet af den tyske forfatter og første verdenskrigs veteran Erich Maria Remarques.

Historien er inspireret af forfatterens egne erindringer fra krigen og tager sin begyndelse i en lille tysk landsby under første verdenskrig. I byen hersker der, ligesom i resten af Tyskland, en stærk patriotisk ånd og krigsoptimisme. Alle byens unge mænd opfordres kraftigt til at gøre deres pligt og kæmpe for fædrelandet. Dette gælder også den 18-årige Paul Bäuner (Lew Ayres) og hans jævnaldrende kammerater. De melder sig gladeligt i tjenesten med høje forventninger om anerkendelse, ære og berømmelse, som de tror, der venter dem i og efter krigen. For Paul og hans kammerater brister denne illusion dog lige så snart, de selv står midt i krigens rædsler. Jo mere af krigens brutalitet, de oplever, jo mindre bliver deres patriotiske tro på krigens nødvendighed. Jo flere grusomheder, de oplever og selv begår, jo sværere får de ved at bevare deres mentale forstand og troen på det gode i mennesket.

Storslået film af sin tid
Når man ser film, er det altid meget vigtigt at se filmen i dens historiske kontekst. Her er “Intet nyt fra Vestfronten" ingen undtagelse. Filmisk bærer den præg af sin tid, men filmen er virkelig også imponerede, når man netop ser den som en film af sin tid.

I 1930’erne var man stadig i gang med at finde ud af, hvad konceptet 'film' kunne og skulle indeholde. Fx var det kun tre år siden, at man havde opfundet teknologien til at lave talefilmen. Man tilgiver derfor også let det lidt støjende lydbillede. Filmens lydeffekter er faktisk ret imponerende, især under de store slag, hvor lyden af skud, missiler og bombardementer virkelig er intens.

Skuespillet bærer præg af, at de fleste skuespillere er teaterskuespillere og derfor naturligvis spiller 'større' og mere teatralsk, end man vil gøre på film i dag. Det samme gælder også manuskriptet, der til tider virker lidt for skrevet. Især når soldaterkammeraterne diskuterer krigens meningsløshed, bliver filmens anti-krigsbudskab lidt for “one the nose". De scener, der fungerer bedst og gør størst indtryk, er dem, hvor der ikke bliver talt med ord, men hvor man blot ser de ødelagte soldaters fortabte, udtryksløse ansigter. Lew Ayres' præstation er særlig stærk i disse scener.  Generelt bliver filmens fortælling og budskab bedst beskrevet, når det bliver fortalt gennem handling. Et eksempel på dette er en sekvens, hvor kameraet udelukkende har fokus på et par flotte soldaterstøvler. I hvert nyt klip er der en ny soldat, som bærer støvlerne, fordi støvlernes tidligere ejer ikke længere har gavn af dem!

Et tidløst budskab
Et er det imponerende filmhåndværk for sin tid. Noget andet er de tematikker og budskaber, filmen behandler. Det er vildt at tænke på, at filmen kun er lavet 12 år efter første verdenskrigs afslutning. De amerikanske filmskabere afholder sig ikke alene fra at tegne et patriotisk storslået billede af deres egne landsmænds indsats i krigen. Nej, filmskaberne fortæller historien set fra de tyske soldaters perspektiv. Heri ligger en vigtig pointe: Nemlig at soldaterne i den modsatte skyttegrav er mennesker ligesom os.

Før selve handlingen i filmen begynder, står disse forord skrevet: “Denne historie er hverken en anklage eller en bekendelse og mindst af alt et eventyr, for døden er ikke et eventyr for dem, der står ansigt til ansigt med den. Den er blot et forsøg på at fortælle om en generation af mænd, som, selv om de undslap granaterne, blev ødelagt af krigen." Disse forord er hele essensen af filmens antikrigs-budskab anno 1930. “Intet nyt fra Vestfronten" står som en milepæl i filmhistorien, som både teknisk og tematisk har dannet skole for mange krigsfilm siden hen.

Men er filmen relevant for os i dag, knap 100 år senere? Ja, i allerhøjeste grad! Den dag i dag raser der stadig meningsløse krige i verden, også i Europa. De menneskelige omkostninger er lige så tragiske og meningsløse nu, som dengang. Samtidig bliver vi mere og mere polariserede og vores fjendebilleder endnu større. Vi har brug for at blive mindet om det budskab, som “Intet nyt fra Vestfronten" fortæller.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---