Mennesket må finde nye græsgange for at overleve. I et storladent drama, hvor tidens relativitet spiller ind, giver Matthew McConaughey en hånd med for at redde jorden i Christopher Nolans store rum-epos.
"Menneskeheden blev født på jorden. Det var aldrig meningen, den skulle dø her." Sådan lyder det fra hovedpersonen i begyndelsen af Christopher Nolans episke science fiction rum-eventyr. Med dette som takeoff sendes vi på en 169 minutters ekspedition, som udforsker menneskets natur og overlevelsesevne. Er mennesket skabt til noget større? Hvad gør os berettigede til at leve?
Med "Interstellar" serveres alt det, som vi kender fra Nolan. Manden bag The Prestige, The Dark Knight-trilogien og Inception leverer endnu en gang et gedigent stykke filmhåndværk, som kun Hollywood kan det på sine bedste dage. Med Nolan som turguide når vi hele paletten af episke rumscener, lækker action, følelsesladede familiedramaer, stort mod, menneskelig opofrelse, plot-twists, storladent Hans Zimmer-musik og fabelagtige filmoptagelser.
Jorden, i en ikke så fjern fremtid, er blevet en uvenlig bolig for mennesket. Der er svækkede vækstbetingelser, flere kornsorter er umulige at dyrke og støv blæser overalt - det kommer bogstavelig talt krybende til mennesket. Cooper (Matthew McConaughey) er tidligere rumpilot, men arbejder nu som landmand. Det almene mantra lyder, at verden ikke har brug for ingeniører, men landmænd. De primære erhverv ses som den eneste udvej i en globalt døende verden.
Undtagelsen er det hæderkronede NASA, som i al diskretion har søgt under jorden, hvor en rest af kloge hoveder kan realisere en plan om at redde verden. Eller rettere: om at redde menneskeheden. Med lederen professor Brand (Michael Caine) i spidsen, sendes et bemandet rumfartøj afsted for at finde et nyt hjem for menneskeheden.
Når Nolan skaber underholdning, går det altid hånd i hånd med et budskab eller afsøgning af menneskets sind. Tilmed påføres her interessante dilemmaer ud fra en lang række af videnskabelige termer som ormehul, tyngdekraft, den femte dimension, singularitet og Einsteins relativitetsteori. Begreberne bliver udfoldet og præsenteret spiseligt, men aldrig så hjernen kan kobles fra. Cooper og mandskabet på rumskibet står over for dette sindsoprivende dilemma beskrevet med relativitetsteorien - at tiden ikke er en konstant størrelse. Hvad der på en ukendt planet således har været i få timer, har på jorden været mange år. Derfor bliver Coopers to børn hurtigt på alder med ham selv, når Cooper stilles uden for jordens tidsudstrækning. Det er udrejsedrama på næste niveau.
Der er i filmen en tyk bundklang af evolutionens aforisme: 'Survival of the fittest'. Menneskets utrolige evne og vilje til at ville overleve præsenteres gennem flere personer, og særligt gennem et Dylan Thomas-digt, som prædikes af den gamle professor Brand. Mennesket skal kæmpe med næb og klør for at overleve. Der er en benægtelse af nihilismen og en afklaring af, at mennesket har et formål med at leve. Målet er mere end blot at videreføre menneskeslægten.
Der levnes desværre ikke plads til Gud i verdensbilledet. Mennesket kan ikke håbe på Guds indgriben, men må kæmpe sig til indsigt og udvikling for at skaffe nye redskaber til at redde menneskeheden. Paradoksalt nok bringer Nolan dog en skæbnefortælling ind i billedet, som det ses i det indledende citat. Som indvending har rumfartsarkitekten Kristian von Bengtson udtalt: "Vi er intet andet end et biologisk freakshow. Vi eksisterer kun nu og her … Det er et tilfælde, at vi er her." Men den præmis stiller "Interstellar" sig ikke tilfreds med. Selvom mennesket står alene i universet, har det alligevel en central rolle, en slags himmel-stræben. Og kærligheden bliver stærkt fremhævet som grunden til, at mennesket har eksistensberettigelse.
Andre tematikker kunne også fremhæves. Nolan er som bekendt en herre, der kan håndtere mange bolde i luften. "Interstellar" slipper af sted med de grandiose vingeslag og sammenkobler fornemt de store rumperspektiver med de nære kærlighedsrelationer mellem en far og hans børn. Med rejsen igennem tid og rum udforskes det mystiske i såvel ormehullets bøjning af tidsbegrebet, som i kærlighedens enorme kraft.
Gemmer din stemme...
-