I 1942 i Warszawa prøver rabbineren Adam Heller at fastholde sit anti-voldelige budskab, mens hans søn går ind for hævn, og datteren forelsker sig i en tysk soldat.
Det er november 1942 i Warszawa. Den tyske kaptajn Richter (Charles Dance) og hans sergent, Lott (Chad Lowe), kører ind i den jødiske ghetto for at udvælge nogen til at blive sendt med en lastbil. Dagligt må alle jøder stille sig op og vente på, hvem der bliver dagens udvalgte. Stemningen er meget knugende. Rabbineren Adam Heller (Armin Mueller-Stahl) og hans 19-årige datter, Rachel (Elina Löwensohn), slipper også denne dag.
Tilbage i lejligheden prøver de at leve videre ved at fortælle vitser og grine, selv om der ikke er meget at grine af. Det er svært at holde varme i den kolde vinter, mad er en mangelvare, og tyfus hærger i ghettoen. Der er tit bud efter Adam til at bede en bøn for en død. Adam siger på et tidspunkt, at han kan Klagesangene udenad og er en dygtig sørgende, men at han ikke har flere tårer.
Rachels storebror, Paul (Don McKellar), har været væk i tre år. Han kommer pludselig hjem og har et stort ar på kinden. Han har udviklet et had til alle tyskere generelt. Han vil gerne dræbe 10 tyskere for hver dræbt jøde. Faderen prøver at overbevise ham om, at had alene ikke løser noget.
Ved en husundersøgelse kommer kaptajnen og Lott ind i Adams hjem. Kaptajnen konstaterer, at Rachel er flot. Lott er kommet i tvivl om, om han ønsker at være med i jødeudryddelsen. Da der i opgangen findes våben, skal Lott slå Adam på kinden for det. Lott giver ham et lille dask. Det er kaptajnen ikke tilfreds med og giver ham et ordentligt slag. Adam, som flittigt citerer Bibelen, reagerer med at sige, at også dét, står der om i Bibelen, hvorimod Paul får endnu mere næring til sit had ved at følge dette optrin.
Kaptajnen keder sig hjemme og beder Lott om at bringe Rachel til sig. Lott har det rigtig skidt, da han venter uden for kaptajnens soveværelse, for han er forelsket i Rachel. Rachel viser tydeligt, at hun bliver mærket af ydmygelsen. Efter den hændelse vil Paul gå ud og skyde en tysker for ugerningen mod Rachel. Adam prøver at tale Paul fra det, men det lykkes ikke. Derefter bliver Adam i tvivl om, hvad der er virkelighed.
Filmen slutter i februar 1943, hvor jøderne i ghettoen gjorde oprør. Af 450.000 jøder i Warszawas ghetto overlevede kun nogle få tusinde. Lott tilbyder Rachel, at de kan flygte gennem kloakkerne, mens Paul er parat til at skyde Lott, for i hans univers, kan en tysker ikke gøre noget godt. Adam tvinges til at gøre op med sit anti-voldelige synspunkt.
Filmens titel er fra Salme 23: "I mine fjenders påsyn ... dækker du bord". Adam er meget temperamentsfuld og kan være i tvivl om, hvad der er rigtigt at gøre, og han siger: "Hvad mon Israels Gud tænker?" men han prøver at stole på Gud og vælger i lang tid at være anti-voldelig. Paul, derimod, siger, at der ikke står noget i Bibelen om den virkelighed, de lever i. "Nu er der nye regler. Jøder kan deres offerrolle godt," siger Paul foragteligt. Kampen er altså ikke kun mod tyskerne, men også inden for hjemmets fire vægge. Det var for os en ny vinkel på en film om jøderne under anden verdenskrig.
Filmen får fire stjerner, fordi den er vedkommende for dem, der interesserer sig for jødernes vilkår under anden verdenskrig.
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
