• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Action

Immortals

Endnu en gang græsk mytologi misbrugt til at lave en film med udpenslet vold og kampscener.

ActionAdventure
Produktionsår: 2011
Varighed: 110 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Tarsem Singh,
Medvirkende: Henry CavillMickey RourkeStephen Dorff,
Stikord:
 Krig,
 Vold,










Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 02.12.2011



At lave film om græsk mytologi giver tilsyneladende instruktørerne ret til at svælge i voldsscener. Sådan var det med "300" om grækernes kamp mod den persiske hær. Sådan var det i "Clash of the Titans". Og sådan er det i "Immortals".

Filmene baserer sig løst på græsk mytologi og viser så ellers det nyeste inden for computeranimerede scener og de utallige måder, et menneske kan dø en smertefuld død. Også "Immortals" kunne lige så godt have heddet "1000 måder et menneske kan blive sprættet op og få indvoldene til at flyde".

Der er brugt rigtig mange penge på filmene, det ses tydeligt. Scenografi og kostumer og computereffekter gør både "Immortals" og de førnævnte til store billedoplevelser (og derfor får filmen 2 stjerner), men det ændrer ikke ved, at fokus er på slowmotion-optagelserne af sværd og spyd og kæder, der smadrer og flænger og knuser. Og blod i spandevis.

Når jeg ender med at se sådanne film, som fx ved en pressepremiere som denne, så tænker jeg tilbage på dengang jeg var teenager. Jeg ville have siddet helt ude på kanten af stolen og sammen med de andre drenge råbt "årh" og "wow", hver gang der var endnu et brutalt dødsfald.

Men når jeg ser det i dag, så bliver jeg nærmest bare træt og irriteret. Træt af den udpenslede vold og af, at det nu er sådan, at filmene skal overgå hinanden i voldsscener og måder at dø på. Og irriteret over, at filmene ender på børneværelser – og såmænd også i klasseværelser, hvor de bliver set af børn (og klasselærere) uden kritisk stillingtagen.

"Immortals" er en del af en tendens. Udpensling af vold (den sidste "Rambo", tv-serien "Den som dræber", osv.). Egentlig mener jeg det samme om Mel Gibsons The Passion of the Christ, som svælger i volden og blodet.

Jeg kan godt li' actionfilm. Jeg har ikke noget imod kampscener. Men at volden i de nye film er "mere realistisk", dvs. mere udpenslet, gør ikke filmene bedre. De sætter blot et andet og langt mere problematisk præg hos tilskueren. Det er ikke den store oplevelse af den gode historie, filmmagien, fortællingen og den spændende action, der sætter sit præg. Det er udpenslingen af vold, det er de nye måder at vise, hvordan mennesker kan slås ihjel, og konkurrencen om at gøre det endnu vildere i den næste film, der sætter sit præg. Underholdningsværdien bliver at se, hvor langt den næste film tør gå i udpenslingen af volden.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer