If Beale Street Could Talk

Et kærlighedsdrama mellem to unge, fattige mennesker fra 1970'ernes Harlem. Pigen er gravid, manden er uskyldig dømt og sidder i fængsel. Filmen skildrer troen på en sympatisk og troværdig måde. Drama, Romance, 
Produktionsår: 2018
Varighed: 119 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Barry Jenkins,
Medvirkende: KiKi Layne, Stephan James, Regina King,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 28.06.2019

KÆRLIGHEDEN ER UDHOLDENDE

Beale Street er et symbolsk navn for alle de steder, hvor sorte lever, kan vi læse på et skilt i filmens indledning. Handlingen foregår i Harlem i New York efter de voldsomme raceuroligheder i 1960'erne. Og filmen er en kommentar til USA's racisme, som den var i 1970'erne, og til dels stadig er.

Filmen er først og fremmest et kærlighedsdrama mellem to unge, smukke mennesker fra meget fattige hjem. Det er 19-årige Tish (Kiki Layne) og 22-årige Fonny (Stephan James), der har kendt hinanden altid. En dag går det op for dem, at de elsker hinanden. Deres kærlighed er dyb og stærk. Den skildres med ansigtsudtryk og lette berøringer, og ikke ret meget med ord. Deres kærlighed bliver sat på en hård prøve, da Fonny bliver anklaget og arresteret for en voldtægt, han ikke har begået.

Racistisk retsvæsen
En stor del af handlingen drejer sig om familiens forsøg på at bevise Fonnys uskyld. Vi får et indblik i et retsvæsen, der blindt køber politiets manipulerede påstande, og som er helt uden respekt for den sorte del af landets befolkning. Den politimand, der vidner mod Fonny, er en helt igennem usympatisk hvid type. Den unge advokat, der tager Fonnys sag, skildres sympatisk, men det bliver tydeligt, at han er magtesløs mod systemet.

Meget hurtigt i filmen viser det sig, at Tish venter barn med Fonny. På det tidspunkt er Fonny allerede arresteret. Hendes graviditet sætter mange ting på spidsen, og gør situationen for de to unge både meget vanskeligere og mere fyldt med omsorg og håb.

Nuanceret billede af kristendommen
Kristendommen har en selvfølgelig plads igennem hele filmen. Den skildrer de fleste steder troen på en sympatisk måde. Fx er Tish's mor (Regina King) meget kærlig og ikke fordømmende. Hun fik en oscar for bedste kvindelige birolle. Fornnys mor er dog en undtagelse fra det positive:

Tish's far inviterer Fonnys forældre og søster til et aftensamvær, så de kan få at vide, at deres søn skal være far. Fonnys mor er en meget from kvinde, men hun er også en udpræget selvretfærdig type. Hun har aldrig kunne lide Tish, som efter hendes mening vil trække Fonny ud i alt muligt snavs. Da hun hører, at hendes søn skal være far - uden at være gift med Tish - siger hun til Tish: "I kalder vel jeres lystfyldte handlinger "kærlighed". Det gør jeg ikke ... " Og så fortætter hun med at påpege Bibelens ord om at tage afstand fra utugt, urenhed og brynde, ondt begær og havesyge, og at barnet skabt i synd. Til sidst forbander hun det barn, som Tish bærer.

Ordene fra Fonnys mor står bombastisk i modsætning til andre mere positive skildringer af den kristne tro. Faktisk er udgangsscenen i filmens slutning båret af et meget enfoldigt og stærkt udtryk for sand kristen tro.

Langsom og smuk
Filmen er langsom. Den springer meget i tid, men ikke på en forvirrende måde. Den flotte fotografering og musikken er mørk på en måde, der klæder den deprimerende, men også troværdige verden, som vi møder. Ondskaben skildres kun overfladisk, men den står dog stærkt, fordi den vises som en mørk kontrast til de to unges lysende kærlighed.

---