I stormens øje - når fjender forbrødres

Within the Eye of the Storm - When Enemies Turn to Brothers

En jøde og en palæstinenser blev venner, selv om alt var lagt til rette for, at de skulle være dødsfjender. Nu kæmper de for samtale mellem deres to folk. Dokumentar, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza, 
Produktionsår: 2012
Varighed: 53 min.

Instruktør: Shelley Hermon,
Medvirkende: Bassam Aramin, Rami Elhanan,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 28.04.2016

FJENDER BLEV VENNER
En rigtig god dokumentar om palæstinenseren Bassam og jøden Rami. De kæmper sammen for, at deres folk skal lære at tale sammen. De har begge oplevet en tragedie i deres familie, men ellers har de en vidt forskellig baggrund.

To mænd med fælles tragedier
Rami er søn af en holocaust-overlever. Han voksede op i Jerusalem, var soldat i 1973 og deltog i forfærdelige kamphandlinger, hvor de arabiske fjender blandt andet dræbte hans bedste ven. Ti år senere fik han en datter, der blev dræbt som 14-årig i 1997. En palæstinensisk selvmordsbomber angreb i en forretningsgade i Jerusalem og tog livet af fem.

Bassam voksede op i Hebron. Han følte sig aldrig tryg. Som 12-årig så han en jævnaldrende blive dræbt af en israelsk soldat. Fyldt af had kom han med i en gruppe, der kaldte sig frihedskæmpere, men andre kaldte dem terrorister. Han blev arresteret for at kaste en håndgranat og sad i fængsel i syv år. I den periode lærte han for første gang om jødernes skæbne under anden verdenskrig. I 2005 var han med til at danne organisationen "Combatants for Peace". Den består af mænd, der tidligere kæmpede med våben, men nu går ind for ikke-vold. To år senere blev hans 10-årige datter dræbt af en israelsk soldat.

Fælles kamp for samtale
Dokumentaren viser, hvordan Rami og Bassam nu er venner og kæmper en fælles kamp for, at jøder og palæstinensere skal forstå, at vejen frem er at tale sammen. Volden fører kun til større og større tragedier. Kun samtale kan føre til fred.

Det er ikke fotografering og klipning på højt professionelt plan, men det er lykkedes tilrettelæggerne at komme meget tæt på de to mænd. Vi oplever dem i situationer, der taler stærkt om deres overbevisning og engagement. Vi ser dem blandt andet i Jenin, hvor de samtaler med palæstinensere, der er enten aktive terrorister eller har været det. Vi ser dem også i samtale med jødiske gymnasieklasser og som deltagere i fredsdemonstrationer.

Religionerne spiller kun en sporadisk rolle i dokumentaren. Den viser, at konfliktens drivkraft er had, utryghed, hævntørst og mangel på viden om fjenden, men at samtale er vejen til fred.

---