• TICKET TO PARADISE nu på Netflix udover Viaplay, dvd og blu-ray

  • SNESØSTEREN ny familiejulefilm på Netflix

  • CIVIL WAR nu på filmstriben.dk udover Prime Video, dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Komedie

Hjælp, det er jul

Christmas with the Kranks

Ægteparret Luther og Nora Krank beslutter, at de i år vil droppe juleræset. En hjertevarm film, hvor overdrivelse fremmer forståelsen.

KomedieTEMA Julefilm
Produktionsår: 2004
Varighed: 98 min.
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Joe Roth,
Roman/manuskript: John Grisham,
Medvirkende: Tim AllenJamie Lee CurtisDan AykroydJulie Gonzalo,
Stikord:
 Jul,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 27.11.2006



Det er lettere sagt end gjort at droppe juleræset. Det må ægteparret Nora og Luther Krank konstatere i denne hjertevarme film, hvor overdrivelse fremmer forståelsen.

Nora og Luthers datter er bortrejst, så de er kun sig selv denne jul. Luther finder ud af, at de kan spare mange penge ved at droppe al julepyntning ude og inde, gave-bytning, julekort-skrivning, åbent-hus-julefest m.m. I stedet for kan de bruge nogle af de sparede penge på sig selv ved at tage på ferie.

Nabolaget anført af Vic Frohmeyer synes ikke, det er en god ide. De mener, at julestemningen er en fællessag. Det dur ikke, at der ligger et mørkt hus imellem alle de illuminerede huse. På forskellige måder mobber de Nora og Luther. Men parret holder stand, lige indtil de får en uventet telefonopringning. Nu er gode råd dyre, for butikkerne har udsolgt af nærsagt alle julevarer. Det viser sig, at nabolaget kan andet end at mobbe - de kan også hjælpe.

I nogle scener er filmen tæt på falde-på-halen-komedie, men de gode skuespillere sørger for at holde balancen. De mange forskellige personer står tydeligt, og man kommer til at holde af dem. Også de lidt mindre sympatiske. Samspillet mellem ægteparret Nora (Jamie Lee Curtis) og Luther (Tim Allen) fungerer flot. Alle aldersgrupper er repræsenterede, og mange vil opleve, at de midt i løjerne ser glimt fra deres egen hverdag - på godt og ondt.

Filmen følger nøje bogen "Hjælp, det er jul" af John Grisham. Sidst i filmen forærer Luther en dyr gave til et ægtepar. De har undskyldninger og synes ikke, de kan tage imod den gratis. Men Luther overbeviser dem om, at gaven går tabt, hvis ikke de tager imod. Det kan lede tanken hen på, at vi modtager frelsen gratis. Men julens budskab træder ikke frem i filmen. Den skal ses som en underholdende film, hvor der alligevel er stof til eftertanke.

Til overvejelse
* Hvordan er dine egne og andres forventninger til dine juleforberedelser?

* Er der nogen traditioner, der kan/skal ændres?

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer