Mega-store fald i en mega-kirke. Anklager om overgreb, hykleri, dobbeltmoral og dækken over hinanden fylder en stor del af serien om Hillsong, der står bag mange voldsomt populære moderne kristne sange.
ÆLDGAMLE FRISTELSER I EN MODERNE KIRKE En påmindelse til os alle Hillsong-kirkerne udspringer af pinsekirkerne. Den første Hillsong blev stiftet i Australien og har siden bredt sig til USA og en del andre lande. Deres moderne sange nåede hurtigt rundt i hele verden. I USA oplevede mange unge, at der endelig kom en kirke, de kunne identificere sig med. Der var megalange køer hver søndag foran Hillsong i New York osv. Det lignede en utrolig succeshistorie!
I de sidste par år er der dukket voldsomme anklager frem mod kirkens absolutte lederskikkelser: Frank Houston (stifter), Brian Houston (Franks søn og hovedleder af Hillsong) og Carl Lentz (den unge stjerne-præst i Hillsong New York). Dette er samlet i miniserien "Hillsong: A Megachurch Exposed" (Hillsong: en gigantkirke afsløret).
Kort før serien blev udsendt, foretog Hillsongs ledelse nogle indrømmelser. Ifølge seriens skabere var det for at afbøde de værste virkninger af afsløringerne, der nu i lang tid har dannet overskrifter i medierne verden over. Hvorfor kan det være interessant som kirkeligt interesseret dansker at beskæftige sig med dette? Godt nok er der nogle få og meget små afdelinger af Hillsong i Danmark, men de er virkelig små og uden effekt på ret mange. Noget større effekt har dansk kirkeliv haft af Hillsongs voldsomt populære moderne kristne sange.
Min begrundelse for at se serien er primært, at afsløringerne husker mig på eksistensen af nogle fristelser, som vi, lige siden Jesus kom, er blevet advaret imod – og alligevel falder i igen og igen. Så for mig er serien som en slags selvransagelse til mig og min danske kirke. Og samtidig endnu en gang et indblik i, hvordan ofre kan være næsten ude af stand til at forsvare sig mod overgreb – ikke alene i almindelige sammenhænge, men desværre også i kirkelige sammenhænge. Hvad er sandheden? Som i alle denne slags kritiske dokumentarserier, er det for os seere ret umuligt at afgøre, hvad der er sandt, og hvad der er delvist sandt, og hvad der måske er direkte påfund. Men den massive mediedækning kombineret med de indrømmelser, fyringer osv., som Hillsong har foretaget, giver mig grund til at tænke, at langt det meste nok desværre er sandt.
Serien indkalder mange "vidner" – primært i to kategorier: personer, der har været engageret i Hillsong og udefra kommende eksperter på de forskellige områder, fx jura, økonomi og overgreb. Jeg tænker, at serien kunne have været noget kortere uden at have mistet noget væsentligt indhold, hvis man havde brugt færre af disse vidner. Der dvæles længe ved nogle interviews, uden at der fremkommer flere oplysninger ved det. Det er spændende og chokerende ting, der fortælles (læs: det øger seriens underholdningsværdi) – men det kunne være gjort kortere. Disney-udgaven Der er en tilsvarende dokumentarserie - "The Secrets of Hillsong" - om HIllsongs fald på Disney+. Grundlæggende får vi de samme ting at vide som i den, der ligger på Max. Forskellene kan måske beskrives som det, at mens den på Max ser lige kritisk på alle parter i Hillsong, tager den på Disney ret klart parti. I Disney-udgaven er det tydeligt, at den ledende præst (Carl), hvis fald på det seksuelle område udløste lavinen, fremstilles som "den fortabte søn" (titlen på et af denne series fire afsnit). Carl og hans kone medvirker rigtig meget i Disney-serien, og vi seere skal helt klart få det indtryk, at de to er ofre for den allerøverste ledelse, der dækker over hinandens forbrydelser, mens de offentligt dolker Carl i ryggen og ofrer ham for at redde imperiet. Et af denne series mange varme vidnesbyrd om Carls gode sider, siger dog også ganske frejdigt, at Carl er en fremragende skuespiller, som kan græde på kommando. Så må man jo selv overveje, om Carl nu bruger disse evner i rollen som "den fortabte søn", der angrer og er vendt tilbage til den gode vej ... Og som for øvrigt nu er begyndt som leder i en anden megachurch. Hillsongs DNA Noget af afsløringen går på selve Hillsongs DNA. Dette genkender jeg fra andre lignende kirker, så det virker meget autentisk beskrevet. Kort sagt mener man, at Gud ønsker, at kirken skal erobre verden og på den måde gøre den bedre og få den til at smelte sammen med den nye verden, Gud lover i Bibelen. Derfor skal kirken have INDFLYDELSE. Det gælder på alle "7 bjerge" i samfundet: religion, familie, uddannelse, forretning, kunst & underholdning, medier og regeringen. Midlet er bl.a. at skabe en kirke, der udstråler rigdom, og som er fuld af kendisser (hvoraf Justin Bieber nok er den mest kendte). De fremtrædende præster går i sko til mange tusinde kroner og i fx en hættetrøje til 15.000 dollars, bliver kørt i to limousiner (en til baggagen), har voldsomt dyre designertasker osv. Gudstjenesterne har en VIP-afdeling, hvor almindelige mennesker absolut ingen adgang har.
Kritikken af alt dette kommer i serien fra to fronter. Nogle siger simpelthen, at det ikke kan være rigtig kristendom. Jesus viste os den stik modsatte vej: et liv i nøjsomhed og med giversind, hvor han netop igen og igen advarer mod fristelsen til at søge rigdom og magt. Den anden front siger simpelthen: "Det er ikke en kirke; det er dybest set bare en pengemaskine, der gør lederne rige og alle andre i systemet fattige!" Unge tidligere frivillige i Hillsong beretter om, at de blev undervist i at spare pengene til morgenkaffen og i stedet give dem til kirken – samtidig med at dens ledere tydeligvis levede i vild luksus. Så en tredje front anes også: "Lederne befaler os at give – men selv gør de det ikke!" Misbrug Nu kan man ikke slæbes i retten for at leve grådigt på andres bekostning, så længe det ikke gøres ulovligt. De ting, der har tvunget Hillsong til selvransagelse, drejer sig om noget, der virkelig er strafbart i samfundets jura: seksuelt misbrug af børn og upassende seksuel omgang med andre (lige fra befamling til direkte voldtægt). Hertil kommer noget, der ikke er ulovligt i samfundet, men som Hillsongs ledelse altid har prædiket (og praktiseret) meget strenge forbud imod: utroskab i ægteskabet. Det er lidt den katolske kirkes historie om igen: man ved egentlig godt, at disse ting sker, men man gør ikke noget. Jo, måske flytter man en præst til et nyt sted, hvor vedkommende kan fortsætte sine overgreb. Anklager om overgreb, hykleri, dobbeltmoral og dækken over hinanden fylder en stor del af serien.
Sørgeligt er det at se optagelser af kirkens ledere, der står frem og beder om forbøn, fordi det er synd for dem, at der nu er disse problemer – men slet ikke beder om forbøn for dem, det er gået ud over.
Det skal tilføjes, at man i Australien er i gang med omfattende retssager omkring Hillsongs meget kreative udnyttelse af fx skattefritagelse for kirker. Så samfundets jura er også ved at finde strafbare ting på det økonomiske område. De tre klassikere Jesus advarer mod tre store fristelser. Nu lærte jeg et engelsksproget huskesystem til dem: "Gold, Glory & Girls". På dansk plejer vi at sige "penge, magt og sex". Hillsongs ledere anklages for at være faldet i alle tre med stor appetit. ”Magt/glory” søges bl.a. ved, at kirkens ledere plejer netværk med de mest magtfulde i samfundet, fx politikere og politi – begge dele belejligt, når man bliver anklaget for noget, og der pågår en undersøgelse, så man kan bruge sine "venner" til at spænde ben for de kritiske undersøgelser af Hillsongs økonomiske og organisatoriske konstruktion. Voksne hvide mænd Der er ganske vist både kvindelige præster og kvindelige ledere på andre niveauer i Hillsong, og der er flere hudfarver repræsenteret i menigheden. Men alle de store lederskikkelser er mænd. De fleste af ofrene er kvinder – også blandt ofrene for de misbrug, der ikke har med sex at gøre, men fx at lokke unge ind i noget, de tror er en uddannelse, men som viser sig at være en central for frivillig og gratis arbejdskraft til Hillsong. Kirken er umådelig populær blandt unge, fordi Hillsong forstår at udnytte de unges umodenhed og sårbarhed og til mindste detalje producerer en oplevelse, de unge søger. Men magten sidder hos en lille gruppe voksne hvide mænd. Hvad så? For mig er det oplagt at bruge serien som et spejl: "Hvad med mig? Og min kirke? Er der noget, der skal ses efter, før det er for sent?"
Hvad med de sange fra Hillsong, jeg holder af? Når jeg nu ved, at de er hovedindtægtskilden for hele Hillsong-imperiet? Jeg tror stadig, at hvis teksterne er gode, så er det fint at bruge dem. Gud ske lov er det ikke alt i Hillsong, der er forkert. Men skulle sangteksterne lugte lidt af penge eller magt, eller smage af en kirke, der stræber efter indflydelse på samfundets præmisser, så vil jeg droppe dem.
Og så kan man jo håbe (og måske bede om?), at Hillsong får sat en gennemgribende ny kurs, som peger mere i retning af det, Jesus prædikede. Den Jesus de hele tiden taler så meget om.
PS: Brian Houston blev august 2023 frikendt for anklagerne om at have dækket over sin fars pædofile forbrydelser. Retten vurderede anklageskriftet som ”for svagt” og fandt, at Brian Houston havde ”rimelig grund” til at handle, som han gjorde. Ofrene for Franks overgreb var selvsagt ikke enige og ser dette som endnu et eksempel på, at kirker ustraffet kan dække over den slags forbrydelser. Men juridisk set er denne sag nu afgjort.
"Hillsong: A Megachurch Exposed" kan ses på Max.
"The Secrets of Hillsong" - dokumentar-serie (2023), IMDB, 252 minutter, kan ses på Disney+
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
-