Basketball-spilleren Troy er playmaker for skoleholdet Wildcats. De øver meget op til en afgørende kamp og har en god holdånd. Men da de finder ud af, at Troy samtidig gerne vil audition på skolens vintermusical for at synge sammen med Gabriella, bruger de beskidte tricks for at få ham til at indse, at man ikke kan koncentrere sig om flere ting på én gang. Også Gabriellas veninder skal hjælpe med at få hende fra at gå til audition, så hun kan koncentrere sig om deres matematik-konkurrence. Gabriella og Troy lader sig narre og bliver mere og mere triste og umotiverede, så kammeraterne går til bekendelse og siger undskyld for deres måde at opføre sig på. Det er dog ikke så let lige pludselig at se stort på sårede følelser.
Flere af kammeraterne giver udtryk for, at de har lyst til at lave andet end det, de er kendt for - at bage kager f.eks., og Troy's træner (hans far) erkender, at det måske er forkert at fraråde Troy at gå til audition.
Dramalæreren plejer at give søskendeparret Sharpay og Ryan hovedrollerne i musicalen. Sharpay skyr ingen midler, da hun føler, at hun og broderen er i fare for ikke at få rollerne.
Det hele ender dog med en happy end i et fejende flot dansenummer, hvor alle er glade.
I denne Disneyfilm er man kun få minutter henne før man ved, at Troy og Gabriella er blevet forelskede. Det er befriende at se, at kærligheden gennem hele filmen kan vises, selvom de ikke når til et kys.
I forbifarten ses på en computerskærm udviklingslæren, men det har ikke betydning for filmen. Der er ikke kristendom i filmen - og det er fint nok.
Der er gode skuespillerpræstationer, humor og herlige, varierede sange med boldleg, dansenumre og breakdance som koreografi.
Til refleksion
1. Trygheden ved at blive i det den kendte rolle kontra lysten til at afprøve nye sider af sig selv.
2. Trygheden ved at blive i afgrænsede grupper kontra udfordingen ved at have fællesskab på tværs.
3. Modet til at indrømme fejl.