ET BLODSPRØJTENDE EVENTYR
Hellboy er en verdenskendt tegneserie om en "dæmon", der i de sidste døende dage af anden verdenskrig "fødes" af en samling nazistiske videnskabsmænd og troldmænd. Meningen var, at denne Hellboy skulle være det ultimative våben, der vendte krigslykken for nazisterne. Lige efter "fødslen" udslettes nazisterne af allierede styrker, og professor Broom (Ian McShane) tager den lille "nyfødte" skabning til sig, selv om han egentlig var udsendt for at tilintetgøre den. Så Hellboy (David Harbour) vokser op med Broom som "far" og inddrages i farens job, der leder bureauet for paranormal forskning og forsvar.
I denne film kalder den engelske specialstyrke for paranormale fænomener Hellboy til England for at hjælpe med bekæmpelsen af nogle voldsomme kæmper. Filmens univers er den ganske almindelige nutidige verden, som vi kender den. Men midt i den kan kæmper, dæmoner, trolde og alskens onde ting vælte frem og slagte befolkningen. Dybest set handler hele balladen om at en udødelig heks, Nimue (Milla Jovovich) – også kaldet Bloddronningen vil forsøge at udslette hele menneskeheden, så alt det, vi mennesker klassificerer som "onde uhyrer", kan få lov til at komme frem i lyset og indtage pladsen, menneskeheden nu har.
Blodige gags
Filmen er voldsom blodig. Mennesker rives midt over. Troldes hoveder flækkes. Afrevne lemmer ryger rundt som i en tørretumbler. Der er ikke sparet noget på den post. De onde fremtoninger – lad os i flæng nævne hekse, trolde, vildsvinedæmoner, menneskeædende kæmper og onde feer – viser, hvad animation i vore dage kan hjælpe fantasien med at frembringe visuelt. Samtidig er der rytmisk pumpende musik i mange action-scener, der leder tanken hen på en action-komedie. Så nogen gyserfilm er det slet ikke. Man bliver aldrig rigtig bange – andet end for, at blodet skal sprøjte ud fra lærredet og ramme mig. Men aldersgrænsen for filmen er helt på sin plads.
Mening i galskaben
Først skal det siges, at hvis man elsker tegneserierne og deres rå, dystre og uoverskuelige verden, kan man vist kun blive skuffet over, at Hellboy nu er blevet endnu en af de utallige action-helte, der tilsættes unge flotte kvindelige medkæmpere, hurtige biler og smarte bemærkninger. Men hvis man prøver at se, om filmen trods alt har lidt af tegneseriens store kvaliteter med sig, bliver man ikke helt skuffet. Den røde dæmon med den voldsomt store og stærke højre hånd, de afsavede horn og den overnaturligt stærke og selvhelende krop har også i filmen sin identitetsbevidsthed på spil.
Skønt "Født" til at være ond, har Hellboy valgt at stå på det godes side. Godt støttet af sin "far". Nimue frister ham voldsomt til at gå over til sin "sande" skæbne og blive hendes konge i det nye univers befolket af uhyrer. Flere gange må Hellboy træffe et vanskeligt valg. Hans dialoger med Broom er ikke helt uden god mening. Også Nimues argument med, at de "onde" bare er dem, menneske har valgt at kalde sådan for at kunne undertrykke dem, er jo egentlig en god gammel klassisk problemstilling fra mange race-/klassekampe. Så kan man tørre blodet af brillerne, kan man faktisk godt få lidt mening i galskaben. Og Hellboys personlighed som karikaturen af "den stærke mand" er også bevaret: ikke så dybe tanker, ikke så meget snak, tør farhumor og overbevisningen om, at næver er mere effektive end ord. Alt sammen forankret i en dyb overbevisning om at skulle vælge det gode og bekæmpe det onde.
Underholdende
Filmen byder på et voldsomt tempo, en del humor, fed animation af paranormale fænomener (fx også en ret speciel måde at være medie på), gensyn med Kong Arthur og Merlin – alt sammen smurt ind i en hel del blod. Er man til den slags, er man voldsomt godt underholdt de to timer. Men jeg vil anbefale, at man går på biblioteket bagefter og får en mere unik og nuanceret tilgang til fænomenet Hellboy: dæmonen, der valgte den gode side.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.