He Named Me Malala

I 2014 modtog Malala Nobels fredspris på grund af sin utrættelige kamp for pigers ret til uddannelse og ligestilling. Dokumentarfilmen er et stærkt portræt af den nu 18-årige Malala. Biografi/baseret på virkelig historie, Dokumentar, TEMA Biografiske film, 
Produktionsår: 2015
Varighed: 84 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Davis Gugenheim,
Medvirkende: Malala Yousafzai, Ziauddin Yousafzai,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Ketty Dahl - 02.08.2016

HELLERE LØVE END SLAVE

For mange år siden var Afghanistan i krig med England. Afghanerne var trængte og måtte flygte, men da stod teenagepigen Malalai frem og råbte efter dem: Det er bedre at leve som en løve 1 dag end at leve som en slave i 100 år. Det gav afghanerne nyt håb og mod, og de vandt krigen, men Malalai blev dræbt undervejs. Det er denne teenagepige, som pigen Malala er opkaldt efter.  En pige, der løftede sin stemme, blev hørt og betalte prisen. Og lighederne mellem hende og Malalai er da også tydelige.

Nobels fredspris
Som den yngste nogensinde modtog Malala i 2014 Nobels fredspris på grund af sin utrættelige kamp for pigers ret til uddannelse og ligestilling. Dokumentarfilmen: "He Named Me Malala" giver et stærkt portræt af den nu 18-årige Malala, som af Talaban i Pakistan blev skudt i hovedet som 16-årig på grund af sine udtalelser om pigers rettigheder.

I dag bor hun i England med sine forældre og søskende. Filmen viser en teenagepige, der på den ene side er fnisende og lidt genert og samtidig rejser verden rundt og deltager i store konferencer og taler klogt og modigt, uanset om hun står over for præsident Obama, Hillary Clinton eller dronning Elisabeth. Malala taler i FN og på store, nationale tv-stationer, såvel som i små skoler i tredjeverdens lande. Hun møder også forældrene til de 200 piger, der blev bortført at den islamiske terrorbevægelse Boko Haram i Nigeria, hvorefter hun uden omsvøb taler pigernes og forældrenes sag over for den nigerianske præsident.

Malala og hendes far
Hendes forhold til faren er helt unikt og næsten symbiotisk. Han støtter hendes kamp og var selv en frihedskæmpende mand med stor rummelighed i det muslimske Pakistan. For små midler oprettede han egenhændigt en skole i en bjergby i Pakistan. Han vidste, at viden og undervisning er vejen til frihed og selvstændighed. Men Taliban, den muslimske, ekstremistiske og fundamentalistiske bevægelse, der ønsker en islamisk stat og sharialoven indført, ser skoler og undervisning som en trussel, da viden får unge til at forholde sig kritisk og stille spørgsmål, og det er forbudt. Taliban brænder skolerne af og slår alle kritikere ihjel. De er stærkt kvindeundertrykkende. Kvinder skal ifølge dem gemmes væk og fratages alle rettigheder, og kvinder piskes i fuld offentlighed for såkaldte overtrædelser mod islam. Det er dette, Malala og hendes far er oppe imod. Malalas far står også på dødslisten. Men hun lærer af sin far, at man ikke skal tie, når uretten hersker, og hun begynder at råbe op på tv om uretfærdigheden ved, at piger ikke kan få en uddannelse under Taliban.

En dag træder en talibaner ind i en bus, hvor hun og nogle veninder sidder, og skyder dem på klos hold. Malala rammes i hovedet og bringes dødeligt såret til hospitalet, hvor hun efter operationer alligevel overlever for derefter at overføres til et hospital i England til yderligere operationer. I dag er hun mærket med et ansigt, der hænger i venstre side, og hun er døv på venstre øre. Hun har været igennem en lang genoptræning for at nå til, hvor hun er i dag.  Malala ved, hun skylder sin far alt. Han var progressiv og uforfærdet på trods af de langskæggede mørkemænd, der trængte ind og ødelagde alt og begrænsede livet. Både han og Malala mener, at islamisterne har misforstået og misbrugt islam. Selv betragter de sig som de rigtige muslimer i moderat udgave.

Stærkt og rørende portræt
Dokumentaren er fragmenteret i sin opbygning. Vi får små brudstykker af hendes historie serveret ukronologisk og med mange tilbageblik, hvilket gør, at filmen i starten virker usammenhængende, indtil man får tag om historien. Langsomt stykkes en markant fortælling sammen for øjnene af en. Dokumentaren benytter sig også af tegneserieagtige frekvenser, hvor man får baggrunden for Malalas liv ridset op.  Blandingen af interviews, tegnefilm og dokumentariske klip spiller forbløffende godt sammen.

En teenageheltinde og fighter! Et lille menneske med et stort hjerte. Det er, hvad Malala er! "Vi indser, hvor vigtig lyset er, når vi ser mørket; vi indser hvor vigtig, vores stemme er, når den bliver bragt til tavshed," siger hun. Malala fortæller sin historie, ikke fordi den er unik, men fordi den ikke er. Hun ser nemlig sig selv som en af de 66 millioner piger, som ønsker at få en uddannelse, og hun er deres talerør.

Gennemsnitsalderen for modtagerne af Nobels fredspris er 62 år. Malala skiller sig også ud her, og hun er virkelig en frontløber, som vil virke som rollemodel for unge i år fremover. Og den slags er der stærkt brug for i en verden, hvor mennesker trædes under fode i mange lande.  Man kan undre sig over, at der med over en milliard muslimer i verden ikke er langt flere, som står frem i bekæmpelsen af ekstremistisk islam og dens konsekvenser. Dokumentarfilmen vil også være oplagt at bruge i skolesammenhænge i f.eks. samfundsfag.

---