• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Drama

Hamlet

Den oscarnominerede film "Hamlet" er Zeffirellis version af William Shakespeares verdensberømte teaterstykke. Trods gode skuespilpræstationer fungerer filmen ikke optimalt.

Drama
Produktionsår: 1990
Varighed: 130 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Franco Zeffirelli,
Roman/manuskript: William Shakespeare,
Medvirkende: Mel GibsonGlenn CloseAlan BatesIan Holm,
Stikord:
 Mord,
 Død,










Anmeldelse:

Af: Peter U. K. Jensen - 11.10.2011



En stor klassiker
En af verdenshistoriens mest kendte teaterstykker må man nok betegne skuespillet om Hamlet. I denne filmudgave fra 1990 udfordrer instruktøren, Franco Zeffirelli, det berømte teaterstykke med det moderne filmlærred, og det lykkes på mange måder godt. Omvendt er der nok mange, der vil mene, at filmen ikke yder William Shakespeare den fulde retfærdighed. For det handler om at være til stede – to be or not to be …

Handlingen i kort form
Handlingen i Hamlet er meget lige til – selv for folk uden viden om Shakespeare og Hamlet. Prins Hamlet skal gennem en stor række af eksistentielle dilemmaer finde vej gennem sit liv. Hans far er død, og i kølvandet på det skal Hamlet tage stilling til mangt og meget. Blev hans far myrdet? Hvis ja, skal mordet så hævnes? Hvordan forholder man sig til kærligheden og de mange rænker, som spindes ved hoffet? Hvad vil det sige at være levende og død – hvor går grænsen …

Teater og replikker
Grunden til, at jeg ikke giver filmen mere end tre stjerner hænger måske sammen med, at handlingen og tempoet er meget lavt. Der er en endeløs række af formfuldendte replikker og ordspil – men på lærredet virker det alt for omstændeligt og langsommeligt. Stykket egner sig meget bedre til teatret, hvor man ligesom er tilstede og kan opleve de store spørgsmål – direkte fra skuespillerne. Siger jeg derved, at skuespillet i filmen er dårligt? Nej – bestemt ikke – Mel Gibson gør det mere end glimrende, men jeg tror, at jeg ville foretrække stykket live på teatret alligevel. Men se filmen, og du får en genvej til en stor litterær skat.

Franco Zeffirelli er særlig kendt for sin filmatisering af "Romeo og Julie" og for Jesus af Nazaret.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer