• LOVING VINCENT DRK | 10-12-19 | kl. 22.30

  • REFLEKSION TØR JEG TRO PÅ JULEN

  • Ny Netflix-film THE IRISHMAN

  • TEMA - BIOGRAFISKE FILM fx dvd-aktuelle TOLKIEN

  • TEMA Julefilm - fx BLACK NATIVITY

  • TEMA - FAMILIEJULEFILM fx STJERNEN

Alle anmeldelser - Action

Halo: Nightfall

ActionAdventureScience fiction
Produktionsår: 2014
Varighed: 94 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Sergio Mimica-Gezzan,
Medvirkende: Mike ColterSteven Waddington,
Stikord:
 Krig,










Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 15.05.2015



OPVARMNINGSFILM TIL XBOX SPIL
Microsoft har længe udgivet et spil ved navn Halo til Xbox-konsoller. I dette spil spiller du en af karaktererne i en verden, hvor menneskeheden bevæger sig overalt i universet og handler og slås mod andre levende væsner. Nu er version 5 (Guardians) på trapperne og som ”opvarmning” udsendes denne film, der består af de fem introduktionsvideoer klippet sammen. Primært skal filmen fungere for spillerne som introduktion til den verden, de selv kan begive sig ind i som aktører. Men nu vil vi prøve at se på filmen som en ”almindelig” film.

Et team dannes
Det første, man kan bemærke, er, at meget er ret indforstået. Slet ikke alle alliancer og forkortelser og fremmede arter introduceres. Spillerne kender dem jo. Men filmen gir udmærket mening uden at kende den slags, så jeg vil heller ikke her bruge plads på at introducere de mange aspekter af dette univers. For kort og godt drejer det hele sig om to teams af soldater, der må forenes til ét team for at bekæmpe en fjende. Fjenden udløser en bombe i et udkantsområde af universet, hvor den viser sig kun at skade mennesker. Da den udløses i et område, hvor arten Sedra hersker, vil sedranianernes militær med i den opgave, som den menneskelige eliteenhed ellers selv havde tænkt at tage sig af. De to grupper tager afsted i ét rumskib og når til det sted, hvor fjendens depot for de farlige bomber ligger. Da dette sted kun kan besøges om natten (om dagen svider den nærmeste sol alt levende ud) har teamet kun få timer til at sprænge stedet i luften og forsvinde igen. Desværre angribes og ødelægges deres rumskib ved ankomsten. Så hvordan undslippe? De pågriber to smuglere, der sælger bomberne videre. Disse har et transportrumskib – men det kan kun have to personer med. Så kun to kan slippe levende væk.

Kamp på liv og død
Dermed er scenen sat: i en forvitret verden med sværme af dødsensfarlige jagtorme skal teamet kæmpe sig frem. Samtidig udkæmpes en om muligt endnu mere intens kamp inden for teamet: når man nu véd, at der kun er to billetter hjem – hvem skal så have dem? Gruppen vælger at løse det ved, at de, der overlever missionen og når tilbage til transportskibet, trækker lod. Men undervejs begynder flere og flere at lave hemmelige alliancer og at mindske antallet af soldater for at øge sine egne chancer. Her ligger spændingen i filmen. Der er ikke de drabelige slagscener, man ellers kan finde i Halo. Det er spillet mellem etik og overlevelsesdrift, der er i fokus. Karaktererne udfoldes ikke så nuanceret, men spændingen er rimelig godt gennemført og udtrykt. Hvordan det ender? Se selv filmen! Eller endnu bedre: spil med i Halo og lav din egen slutning! Da filmen naturligvis har både mandlige og kvindelige hovedroller (alle absolut veludstyrede, både kropsligt og mht. våben) kan alle spille med.

Soldater er guder
I begyndelsen af filmen præsenteres vi i en voiceover af en af hovedpersonerne for tanker omkring det at være soldat. Soldater er på en måde gud eller guder, for de har magten til at vælge, hvem der skal dø. I slutningen af filmen er han igen i det eksistentielle hjørne med en voiceover, men hans tanker har taget en radikal drejning. Soldater skal stadigvæk være guder, men nu ikke længere i funktionen dødsguder, men i den forstand, at de kan vælge at ofre sig selv, for at andre kan leve. Det lyder jo helt kristent – Kristus ofrede jo netop sig selv, for at vi kunne leve evigt, hvilket har givet inspiration til utallige film siden. Men i øvrigt spiller religion ikke en stor rolle i filmen. Dog hører vi, at sedranianerne tror på Valhalla – men samtidig har de en slags bedekrans, så man må sige, at det er en blandet religiøs landhandel. Religion indføres også kun i filmen, når der er brug for nogle konkrete elementer til den egentlige fortælling om venskab, sammenhold og offervilje kontra mistro, egoisme og overlevelsesdrift. Og de eksistentielle tanker bruges til at give hele historien et helte-epos, som spillerne så selv kan glide ind i. Et sidetema er en anti-racistisk morale, hvor mennesker og sedranianere ikke rigtig regner hinanden for ligeværdige, men gennem den dødsensfarlige ekspedition vinder respekt for hinanden. Og lidt om, at selv smuglere skal behandles med en vis værdighed.

Jeg tror, at den bedste måde at beskrive Halos forhold til det religiøse er at citere den afsluttende voiceover: "Death will come to all of us. Especially soldiers. It will come, inevitable as the sun. It is only to be feared if you fear what is on the other side of it, if you see darkness in your soul rather than light. In a way, I suppose soldiers are gods. You give your life away so others will live in peace, even if it's only fleeting. The ones who live carry parts of you with them, your deeds become seeds for theirs. The sacrifice carries forward. And in their final moments as a soldier, you know they will have to answer the same question you did in yours: with your life, would you only create death, or with your death would you create life? That is my question to you, Commander Locke, how will you die? And for what?"



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer