To skuespillere, som for det meste er iført rumdragt. Det giver ikke megen mulighed for kropssprog og antydet kommunikation, som gode film ofte lever af. Alligevel rummer "Gravity" en historie, som ikke kunne fortælles uden at bruge filmmediet. Den lever i kraft af flotte billeder af det uendelige verdensrum og af fantastiske billeder af jorden set fra 600 kilometers højde. Hele filmen igennem er vi i vægtløs tilstand i rummet - enten frit svævende eller ombord i rumfartøjer og rumstationer, der er udsat for konstant fare. Alligevel er det lykkedes instruktøren Alfonso Curarón at lave en film, der holder os fast. Det lykkes også at tegne et billede af to mennesker, så vi kommer til at kende dem lidt. Især kommer vi tæt på Ryan Stone (Sandra Bullock), fordi vi oplever gennem hendes øjne og følelser.
Den dygtige medicinske ingeniør dr. Ryan Stone er på sin første rumrejse. Hendes mangel på erfaring er en del af filmens plot. Hun er sammen med rumveteranen Matt Kowalski (George Cloony), der er på sin sidste rumrejse, og er tæt på at slå rekorden for rumvandring. Uden at røbe for meget, kan vi afsløre, at katastrofen indtræffer, da russerne tilintetgør en af deres egne satellitter. Det skaber en kædereaktion, som bliver dødsensfarlig for filmens to medvirkende. Fra katastrofen og frem mod en eventuel redning kan man betragte filmen som en form for roadmovie, hvor scenen skifter mellem det dødsensfarlige, og hvor man kun reddes ved at have fat med det yderste af neglene, til situationer, hvor det ser ud til, at det alligevel kommer til at gå. Det handler om, at man indimellem må give slip og kaste sig ud i det usikre, fordi det er dér, den eneste redning findes. Mere kan vi ikke sige uden at røbe for meget. Vi kan ikke engang være konkrete i forhold til de paralleller til kristendom, vi så.
Flere amerikanske kristne anmeldere er begejstrede for "Gravity". Det er forståeligt, for der er gode sætninger og situationer, der på en naturlig måde kan hænges kristne pointer på - også pointer, der har med det helt centrale at gøre. Men det er ikke en forkyndende film. Man kan sikkert se den uden at få nogen som helst associationer til tro og kristendom. Det samme gælder Children of Men, som Alfonso Cuarón tidligere har instrueret.
Der siges ikke noget om Skaberen, men filmens indledning og flere scener undervejs viser storheden i verdensrummet og jordens skønhed set fra rummet på en måde, som det vist ikke er sket før i en spillefilm. Filmens beherskede, men effektive brug af 3D-effekten er med til at understrege de flotte billeder. Det er en film, som er gør sig på det store lærred. Måske vil vi give den fem stjerner, når vi ser den igen, men den meget langsomme handling får den til at lande på fire.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.