KRIG MED JOYSTICK
Jagerpiloten Tom Egan (Ethan Hawke) fra USA's luftvåben er den dominerende hovedperson. Det er en historie om, hvordan en mand kan gå i opløsning på grund af et job, der går direkte ind på hans samvittighed. Tom Egan sidder ikke i flyet, der angriber Taleban, men han styrer det fra en hangar på den militære flyveplads ved Las Vegas. Med noget, der ligner et computerspil, opererer man de droner, der bruges i kampen mod formodede nuværende og kommende terrorister i Afghanistan. Det er især det sidste, der generer ham, for hvor mange civile er det i orden, at man dræber, for at undgå faren for, at terroristerne dræber amerikanske civile? Der går ti sekunder fra missilet er affyret og til eksplosionen kommer. I de ti sekunder ser man måske et par legende børn komme inden for sigtekornets ramme. Og som hans andenpilot siger, så er vi ved vores måde at bekæmpe terroristerne på måske i virkeligheden årsag til, at der bliver stadig flere af dem?
Det ligner science-fiction, men det er noget, der foregår i virkeligheden, siger en befalingsmand til et hold rekrutter. De nye piloter til dronerne hverves ikke længere blandt jagerpiloter, men mere blandt unge, der er dygtige til computerspil. Springet fra at lege med et computerspil og til at flyve en drone er ikke stort. Forskellen er, at med dronerne nedkæmper man ikke bare billeder på en skærm, men levende mennesker. Filmens titel stammer fra den bemærkning, drone-operatørerne kommer med, når de har en fuldtræffer.
Vi følger Tom Egans psykiske nedtur, der på fremragende vis gøres levende af Ethan Hawke, hvis mimik både kan vise den overfladiske gavtyv og den dybt deprimerede drukkenbolt. Nedturen udpensles gennem hans forhold til ægtefællen Molly (January Jones). Som han siger til en butiksansat, der nysgerrigt spørger til hans uniform: "Jeg har i dag dræbt seks terrorister i Afghanistan, og nu er jeg på vej hjem for at tænde grillen." Denne spænding mellem krigens virkelighed og hjemmets harmoni er en daglig oplevelse, som han ikke kan håndtere. Når han ser sine børn, tænker han på de to børn, han dræbte for få timer siden. Hans svigt i hjemmet bliver malet tydeligt op gennem et par omfattende "gardinprædikener" holdt af hans smukke og opofrende hustru.
Ud over at være en psykologisk udviklingshistorie, er "Good Kill" også et debatindlæg om, hvordan man bedst bekæmper terrorisme. I ekstramaterialet siger instruktør og manuskriptforfatter Andrew Niccol (The Truman Show, Lord of War), at han har forsøgt at lave en afbalanceret fremstilling at problemerne, men hans skildring af, hvordan CIA begrunder deres valg af mål og måden angrebene skal udføres på, virker ret afslørende. Filmen er et godt oplæg til samtale om ansvar og skyld. Kan en soldat altid undskylde sig med, at han handlede efter ordre? En af hans kolleger spørger efter fyraften: "Har vi lige begået en krigsforbrydelse?" Svaret lyder: "Vi handlede efter ordre."
Skal man tro ekstramaterialet, er filmen tæt på virkeligheden. Et par rigtige drone-piloter har været konsulenter på filmen, og de siger god for den.
Tom Egan spørges på et tidspunkt, om han er en troende kristen, men han slår det hen. Et kors i hjemmet er påfaldende ofte baggrund for ægteparrets samtaler, men ellers spiller religion ikke nogen rolle. Der er en del bandeord - også helt unødvendige. Der er et par sex-scener, som er ganske ærbart skildret.