Gone Girl/Kvinden der forsvandt

På en femårs bryllupsdag meldes hustruen savnet, og manden mistænkes for drab. Men ingenting er, som det foregiver. En fornem thriller, der dog skæmmes af meget brutale scener. Drama, Thriller, 
Produktionsår: 2014
Varighed: 142 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: David Fincher,
Roman/manuskript: Gillian Flynn,
Medvirkende: Ben Affleck, Rosamund Pike,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Michael Agerbo Mørch - 13.03.2015

SNYDT! NEJ! JO!
Gillian Flynns megabestseller, Gone Girl (Kvinden der forsvandt), blev sidste år omsat til en blockbuster i form af David Finchers "Kvinden der forsvandt". Filmen blev ligesom bogen godt modtaget af både kritikere og publikum. Forståeligt nok, for filmen har et inciterende plot, der flere gange tager dig ved næsen - og det er jo skønt, når det sker!

Historien følger ægteparret Nick og Amy. De var bosat i New York og begge forfattere, men efter finanskrisen måtte de flytte tilbage til Nicks hjemstat, Missouri. Gennem flashbacks ser vi, at deres ægteskab er gået skævt. De taler dårligt med hinanden, og når det sker, er det ofte i form af skænderi. Filmens udspring er Nick og Amys femårs bryllupsdag. Nick kommer hjem og opdager, at Amy er forsvundet. Da hun er landskendt som en figur i hendes forældres berømte børnebøger, Amazing Amy, får sagen hurtigt landsdækkende presseomtale. I pressen mistænkes Nick snart for at have dræbt Amy, og flere og flere mystiske hændelser peger i retningen af, at Nick er en utilregnelig og kynisk psykopat. Men så længe Amys lig ikke er fundet, er det påstand mod påstand, og Nick fastholder sin uskyld.

Filmen er regulært medrivende og knippelgod underholdning. Ingen tvivl om det. Den er skudt under David Finchers sikre instruktion og er medrivende på en meget elementær måde (hvilket er positivt ment). I hovedrollerne ses Ben Affleck og Rosamund Pike, der begge gør det glimrende. Ben Afflecks karakter svinger mellem at være charmerende og frastødende, hvilket er imponerende spillet. Alligevel er det tydeligvis Rosamund Pikes film. Hendes Amy-karakter er noget af det mest indtagende og ækle, jeg har set skildret. Hun lokker og frastøder på en totalt forvirrende måde. Det er vildt godt gået. Karaktererne er således også eksempler på filmens gennemgående pendulgang. Den svinger mellem gyset og humoren, alvoren og legen, kærligheden og hadet. Den tumler rundt i følelserne; gør én bange, så glad. Skræmt, så frydefuld. Det er ikke følelsesmæssig voldtægt, for det glider frem og tilbage efter handlingens gang. Men man ved ikke, hvor man ender, og retningen i fortællingen snyder én flere gange.

Det er ikke en nem film at skrive om, når man ikke må afsløre plottet. De interessante detaljer og diskussioner ligger i de overrumplende twist, der forekommer undervejs. Sådan er det jo. Men det er måske muligt at skrive om to aspekter ved filmen, som i denne anmeldelse kan sættes til debat. For det første er mediernes rolle i hele denne mulige mordsag. Medierne er lunefulde og omskiftelige, men alligevel helt afgørende for folkestemningen. Presseetik er et underliggende tema i filmen, som aldrig tages eksplicit op, men som gennem sin fremstilling af diverse TV-værter alligevel føres igennem. Pressen kan sætte spot på samfundsproblemer, kan afsløre magthavere, der snyder, men den kan også tryllebinde folk, så sandheden skjules.

For det andet er der synet på ægteskabet. I USA har filmen fået skudt i skoene, at den afslutter det traditionelle, monogame, livsvarige ægteskab, fordi den udstiller det umulige i projektet. Så langt vil jeg ikke gå. Men det er rigtigt, at ægteskabet ikke levnes gode odds i filmen, og som case-study på det mislykkede ægteskab er Nick og Amy faktisk interessante. Deres mangel på respekt over for hinanden, deres dårlige kommunikation, deres egoisme er alle katalysatorer på ægteskabets deroute. Den amerikanske præst, Timothy Keller, er blevet kendt for at sige, at man i ægteskabet skal behandle ens egen synd, som ægteskabets største udfordring. Så har man mulighed for succes. Det gør hverken Nick eller Amy, der konstant projicerer deres afsavn og tabuer over på den anden, hvilket i sidste ende får det hele til at ramle.

Filmen er meget grov. Der er mange brutale scener, herunder et meget blodigt og voldsomt mord. Der er meget sex, herunder utroskab og voldtægt. Der er mange bandeord og eder. I det hele taget er filmen en grum fornøjelse. Overvej derfor, om det er en film for dig.

Man kan diskutere, om filmens plot overhovedet hænger sammen. Om dens fortællemæssige logik er tilfredsstillende. Men det er på grund af de etiske "skæverter", at jeg hiver en stjerne fra den ellers fornemme thriller.

---