Ben Affleck debuterer som instruktør i denne film om den 4-årige Amanda, der bliver bortført fra sin mor. Det er en voldsom film, der vil andet end at underholde. Som instruktør er han biografaktuel med The Town, som også er i krimi-genren.
Amandas mor, Helene, (Amy Ryan) er på stoffer og tjener penge ved at være kurér. En aften, hvor hun har ladet Amanda være alene hjemme, bliver Amanda bortført. Det bliver hurtigt kendt gennem tv, og alle i kvarteret vil gerne hjælpe. Privatdetektiven Patrick (Casey Affleck) og hans kæreste Angie (Michelle Monaghan) bor i samme kvarter, som Amanda og Helene. Helenes familie, Bea og Lionel, bor lige nedenunder, men de hørte ikke noget. Bea ved, at Patrick har mange kontakter i den kriminelle underverden. Derfor hyrer hun for egne penge Patrick og Angie til at finde Amanda.
Først er politiet, bl.a. Remy Bressant (Ed Harris) og Jack Doyle (Morgan Freeman) meget sure over, at Bea har hyret Patrick og Angie til at hjælpe, men det ender med, at de får lov til at undersøge narkomiljøet, hvor politiet ikke er velkomment. Narkomiljøet er en verden for sig, hvor alle vogter på alle, men Patrik opsnapper dog et par spor, som han lader gå videre til politiet. Det bevirker, at politiet lader de to detektiver følge lidt mere med i opklaringsarbejdet.
Undervejs løber Patrick ind i en pædofilisag. Det bliver en blodig sag. Der sker mord, og Patrick er ikke så sikker på, at det er okay at skyde en pædofil, for et mord er et mord, og det er forkert at myrde. Det er en af filmens etiske konflikter, som tilskueren drages med ind i.
Sproget i filmen er meget hårdt. Der er bandeord i næsten hver sætning i narkomiljøet - realistisk nok - men også rigelig mange i øvrigt. Skuespilpræstationerne er rigtig gode, og man sidder indimellem ude på kanten af sofaen. Filmen foregår i Boston, hvor instruktøren er vokset op. Hans skildring af byens bagside er indfølt og afslørende.
Patrick stilles over for svære valg, efterhånden som han og kæresten arbejder sig ned i sagens mange lag. Det er valg, som får konsekvenser for både andre og ham selv. Om han vælger rigtigt, giver filmen ikke svar på. Hvor tungt må det veje, at et barn er hos sin mor, selvom barnet bliver forsømt? "Et barn tilgiver," lyder en sætning, som skal få Patrick til at ændre mening.
Det er en kompleks film, hvor man indimellem skal koncentrere sig for at følge tråden. Det store billede bliver tydeligere sidst i filmen, så flere af de løse brikker falder på plads. Det bliver sikkert endnu bedre, når vi engang ser filmen igen. Filmen har en åben slutning, og den rejser flere væsentlige etiske spørgsmål, som dog ikke skal nævnes her, for det vil afsløre for meget af handlingen. Filmen er på vej til fem stjerner.