• DUNE: DEL 2 i biografen

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • Bedste film ved Oscar-uddelingen blev OPPENHEIMER

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Alle anmeldelser - Dokumentar

Gåden om livets oprindelse

Unlocking the Mystery of Life

En dokumentar om en række videnskabsmænd, hvis forskning har tvunget dem til at tage afstand fra udviklingslæren som den eneste forklaring på livets oprindelse.

Dokumentar
Produktionsår: 2002
Varighed: 67 min.
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Timothy EatonWayne P. Allen,
Medvirkende: Dean KenyonPhillip JohnsonPaul NelsonMichael Behe,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 14.06.2013



Endelig fik vi en dokumentarfilm om Intelligent Design (ID). Filmen er amerikansk produceret, men forsynet med danske undertekster og dansk fortællestemme. ID er opstået blandt en gruppe naturvidenskabelige forskere, som gennem deres arbejde blev mere og mere sikker på, at udviklingslæren ikke kan forklare alt. Der er så mange spor af design, at det ikke kan være opstået gennem tilfældigheder. Baggrunden for ID er altså videnskabelig. Som det bliver sagt i filmen: "Teorien om Intelligent Design er ikke religiøs. Den hviler på videnskabelige præmisser, men den har religiøse implikationer."

Videnskabsmændene indenfor ID bliver gang på gang beskyldt for at have en religiøs, måske endda fundamentalistisk, dagsorden. De har meget svært ved at blive taget alvorligt af deres kolleger, fordi de sætter spørgsmålstegn ved det grundlag, som størstedelen af den naturvidenskabelige forskning foregår på. Når de skal argumentere for deres standpunkt, er de tvunget til at blive temmelig faglige. Det præger også denne dokumentarfilm. Store dele af den er en præsentation af biologiske fænomener, som ikke kan være opstået gennem tilfældig udvikling. Mange af os forstår ikke detaljerne i disse afsnit, men vi kan sagtens blive fanget af det forunderlige mikroskopiske univers, der rulles op, når man bevæger sig ind i cellernes opbygning og funktion. Der er en god redegørelse for, hvordan man videnskabeligt kan se, at noget er designet.

Der er interviews med en række videnskabsmænd, der begyndte som darwinister, men undervejs måtte ændre opfattelse, så de nu arbejder ud fra ID. De giver udtryk for, at det er forskningsresultater, der har ændret deres opfattelse, og ikke en religiøs omvendelse. At nogen af dem så sideløbende eller efterfølgende at kommet til tro på en skabende Gud, er ikke filmens pointe. De har heller ikke nødvendigvis afskrevet udviklingslæren som en del af forklaringen på, hvordan verden ser ud i dag. Men livets oprindelse og store dele af biologien, som den ser ud i dag, kan udviklingslæren ikke forklare.

Målgruppen for filmen er alle, som har en vis interesse i videnskabsteori - altså hvad videnskab er og ikke er. Det handler også om forholdet mellem videnskab og tro, selv om troen ikke behandles direkte. Som en kristen, der tror på Gud som verdens skaber, er det godt at få nogle videnskabsmænds bekræftelse på, at en række biologiske fænomener kun kan forklares med, at der står intelligens bag tilblivelsen. Ifølge ID har videnskaben ikke bevist, at alt liv kan være blevet til uden en skaber.

Filmen er godt skruet sammen. Illustrationer og interviews supplerer hinanden fint. Noget af det er som sagt ret avanceret biologi, men som lægmand kan man følge argumentationen, selv om en del detaljer smutter. Et konfirmandhold vil nok ret hurtigt stå af, men fra gymnasieniveau og fremefter vil den fungere.

Er man interesseret i denne dokumentarfilm, bør man nok også se på Creation, som er en biografisk spillefilm om Charles Darwin.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Peter, 15-09-19 12:36:
At gå fra "udviklinglæren kan ikke forklare livets opståen" til at påstå at "min gud skabte verden', er virkelig noget man skal være religiøs for at kunne. Hvis der fandtes nogle som helst beviser for at der eksisterer guder, kunne det være relevant at bruge de beviser for at knytte dem til livets opståen. Men en "intelligens" behøver jo ikke være guddommelig.
Der findes andre vilde hypoteser, som f.eks. at hele vores virkelighed er skabt som én stor computersimulering. (Hvilket der heller ikke findes belæg for at tro på, indtil videre.)
Hvis man skal være høflig, og det skal man vel, er ID i bedste fald et vildt gæt, uden at der findes noget der kan bekræfte det. Men lad dem der tror at der findes intelligens bag "skabelsen" fortsætte sit arbejde. Hvis de kan fremlægge beviser der underbygger deres hypotese, så kommer verden at lytte. Indtil videre er der ikke kommet noget ud af det.
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer