Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie
Fukushima
Fukushima 50
Baseret på den sande historie om atomulykken på Fukushimaværket i 2011. Filmen behandler det dystre emne og har fokus på en gruppe heltemodige ansatte, men det er ikke en typisk katastrofefilm.
I starten af filmen falder skiltet med sikkerhedsreglerne brat på gulvet både fysisk og symbolsk, da et meget kraftigt jordskælv samt en efterfølgende mega-tsunami rammer det japanske atomkraftværk, Fukushima Daiichi. Fra da af følger vi menneskets kamp mod tiden, naturens kræfter og uvidende politikere i en hektisk flakken fra den ene kritiske situation til den næste. Det opleves som en lang kædereaktion af foruroligende målinger, uselviske selvmordspatruljer, pressemøder, brandbiler, skænderier og strømsvigt.
Filmen er baseret på den sande historie om atomulykken på Fukushima i 2011 og formidler ud over en genfortælling af det skete også en hel del videnskabelige forklaringer leveret af f.eks. forskere til andre af filmens aktører. Hermed får vi seere også på en ret direkte måde at vide, hvor alvorlig situation er, og hvad der er på spil. Handlekraftige helte Filmens fokus er på den gruppe af Fukushimas ansatte, som valgte at forblive på kraftværket for med livet som indsats at forhindre en ubegribelig atomkatastofe. Udover heltemodet, får vi også en rigelig dosis af japanske mænd, som skælder ud på hinanden, bukker og undskylder for ikke at være heltemodige nok, på trods af, at de filmen igennem fremstilles som uselviske og modige i mindeværdige mængder. Særligt to ledere på atomkraftværket bliver fremhævet som elskede og beundrede af deres underordnede. De er handlekraftige, modige og udholdende på trods af den ubærlige situation. Vi får også nogle glimt af de mange mennesker, der bliver evakuerede i stigende antal og i en stadig større radius omkring Fukushimaværket, ligesom den eskalerende konflikt mellem bl.a. ledere på atomkraftværket og premierministeren samt udvalgte politikere også behandles. Udeblevne rystelser Filmen behandler det dystre og vigtige emne om en truende atomkraftkatastrofe, men der er ikke så meget katastrofefilm over selve filmen. Både jordskælv, tsunamien og hydrogen-eksplosioner er rimeligt nedkølede oplevelser. I skildringen af selvmordsmissionerne fremstilles den reelle fare lidt for overfladisk. Man fornemmer ikke de følelsesmæssige reaktioner, som katastrofen nødvendigvis må medføre for de involverede. Her kunne jeg godt have ønsket mig lidt mere "show, don't tell".
En scene hen mod filmens slutning gør dog et særligt stort indtryk, da den kan opleves som en slags sidste nadver, og den ro, der har sænket sig fornemmes som stilhed før en storm med vindstød af orkanstyrke. Kirsebærtræerne blomstrer igen ... Nuværende og kommende generationer kan lære af den vigtige advarsel, som filmen giver med hensyn til atomkraft og faren ved menneskets manglende respekt for naturens kræfter. Det er også ekstremt inspirerende og lærerigt at opleve modet, snarrådigheden og sammenholdet hos de medarbejdere på Fukushimaværket, der blev tilbage for at kæmpe for alt, hvad de havde kært. De var villige til "at dø på posten", hvis det var det, der krævedes af dem for at redde familie, mennesker i området, byer og store dele af Japan. De stak ikke af. De stod sammen. Deres eksempel er en kilde til inspiration for os andre. Så længe, der er mennesker af deres kaliber i verden, er der håb!
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
