INTENS TIDSREJSE I VORES EGEN FORTID
For 6.000 år siden sejlede en lille familie af Solfolket i deres udhulede træstammer 10 dagsrejser mod nord for at finde et nyt sted at kunne afbrænde skov og begynde at dyrke korn. Deres afbrænding gør den lokale stamme af jægere bange, og familien bliver slået ihjel.
Dog lykkes det teenagepigen Aathi (Angela Bundalovic) og hendes lillebror Tharan (Benjamin Ahnstrøm Sharifzadeh) at flygte. For at overleve må de to prøve at tilslutte sig den stamme, der har slået deres forældre ihjel. Det er naturligvis en vanskelig opgave. De to stammer har hver deres sprog (der er faktisk udviklet to kunstige sprog til denne film for at skabe en mere autentisk stemning) og hver deres kultur: Jæger/fisker-samfundet, for hvem skoven er hellig og bestemt ikke må brændes af, som ”Ilddæmonerne” lige har gjort – og agerdyrkerne, for hvem korn og jord til kornet er altafgørende og en del af deres religiøse verdensbillede. Trods voldsom modstand fra jægerstammens kvindelige leder Oomo (Danica Curcic) bliver de to integreret i stammen: Tharan som jæger og Aathi som avlskvinde, da Oomo nu har født sit sjette dødfødte barn. Trods Aathis hurtige graviditet og vellykkede fødsel, anser Oomo hende for årsag til, at guderne er vrede, så de ikke længere sender fisk i ruserne og dyr til jægerne. Det må føre til en konfrontation – men den skal ikke røbes her.
Sult
Noget af det, der slog mig mest, var filmens intense beskrivelse af sult. Jeg kender det fra nutidens Afrika og følte med det samme en stor autenticitet på dette punkt i filmen: Du er fanget i en situation, hvor du bare slet ikke ved, hvor du får mad fra, og du bliver bare svagere for hver dag. Det er basalt naturligt, at dette fører til dyb angst og til at være sig selv og sin egen stamme nærmest. Jeg tror også, at filmens beskrivelse af jægersamfundets meget lille radius, kan være korrekt. De vovede simpelthen ikke at tage på lange togter væk fra det kendte. For os seere fører det til, at vi ser de samme træer igen og igen – for jægerstammen den gang medførte det, at de naturligvis ikke fangede mange dyr i deres nedtrådte menneskelugtende baghave.
Religion
Jeg tænker, at de to stammers religioner er lige så kunstigt konstrueret som deres sprog. Der er ingen sikre kilder til den tids tro – vi er jo ikke i Egypten, men i Norden. Man har valgt nogle ret gennemsnitlige naturreligiøse træk og disse er muligvis ikke helt forkerte. De er ret afdæmpede – fx er ofringer af mennesker ikke noget, man selv skal gøre – selv om guden kan finde på at tage en person som offer (ved sygdom eller ulykke). Religionen var nøje forbundet med ønsket om at overleve. Derfor var det også dødsens alvorligt, hvis man overtrådte gudernes vilje. Det er klart, at det syn ikke levner megen plads til nytænkning og åbenhed, når man møder en anden kultur og dens religion. Sammenstødet mellem Oomo og Aathi er både et sammenstød mellem en lederkvinde og hendes rival og mellem to syn på verden, der på den ene side har mange fælles træk og på den anden side har nogle meget forskellige værdier og dertil hørende tabu-områder.
En enkel og intens film
Der er ikke de voldsomme farver i gang i denne film. Der er en rimelig enkel handling, et meget begrænset galleri af personer og lokationer. Meget lidt sex og også en rimelig begrænset beskrivelse af vold. Samtalerne mellem de forskellige personer når meget sjældent et nogenlunde højt intellektuelt niveau. Både Angela og Danica spiller virkelig godt ud fra de vilkår, de har fået.
Man skal nok prøve at nyde at komme ind i den intense stemning af sult og frygt, overlevelse, håb og fortvivlet vrede, der efter min mening gør filmen seværdig som andet end en drama-dokumentar om ”danskere” for 6.000 år siden (hvilket bestemt også kan være seværdigt i sig selv). Temaet ”Fremmed” er tydeligt filmen igennem. Slutningen skal du selv se, men jeg er nødt til at sige, at jeg ikke helt forstår, at tingene skal gå, som de gør til sidst. Men døm selv. Nogen happy ending-film er det vist ikke.
Skulle man nu have lyst til lige at tjekke sine fordomme og eftertanker er her lige et par input:
Var de nu så primitive?
Fremmed-frygt
Vi kan godt smile overbærende af deres primitive overtro og den frygt for alt fremmed, der lå i den. Og vi kan glæde os over, at vi heldigvis har udviklet os meget de sidste 6.000 år. Gid det var så vel. Racisme, fjendebilleder, krige osv. fylder medierne. Vi har ikke længere den samme basale tro på ånder i naturen. Men frygten har bare fundet nye former. Frygten for det fremmede og de fremmede – der truer os og vores verden, som vi kender den. Viljen til altid at møde det og de fremmede med åbenhed og nysgerrighed har stadig trange kår. Selv i et kristent land som Danmark, hvor Jesus’ ord om at elske de andre - ja selv vores fjender, desværre så nemt overdøves af vores frygt for at miste nogle af vores fordele her i den absolut rigeste del af den rige del af verden… Vel gør vi meget godt for andre – men vi passer også alle vore grænser, både de synlige og de usynlige. Og det gælder ikke alene folk med andre nationaliteter, men også folk med andre holdninger og anden livsstil end os selv.
Var de nu så primitive?
Troen på en åndelig dimension i tilværelsen
På mange og til dels anderledes måder er en del af os på vej tilbage til det med at søge kraft til dette liv gennem åndelige magter i naturen. Vi kalder det måske energier i stedet for ånder. Men det er lige så uerkendbart naturvidenskabeligt og lige så individuelt betonet som en traditionel åndedyrkelse, selv om der naturligvis er store forskelle fra den gang. Især individualismen (sammenlignet med fortidens dybe afhængighed af fællesskabet) og samfundets rigdom (vi går ikke og har desperat brug for mad og beskyttelse hver dag) gør, at den nye naturreligion er meget anderledes – ligesom inspirationen fra østlig religiøsitet er tydelig. Men: hvis du føler dig hævet over disse ”primitive” og bagefter sørger for, at den rigtige energi-sten ligger ved din seng – så bør du i hvert fald vedkende dig, at du også tror på noget overnaturligt. Er du troende muslim eller kristen er det overnaturlige jo en selvfølgelighed, og det bliver brugt til at skabe den tryghed, vi alle dybest set længes efter.
Kan ses på Blockbuster.dk