BRÆNDSTOF FRA NY TESTAMENTE
To anerkendte skuespillere Donald Sutherland og Kiefer Sutherland spiller far og søn i denne westernfilm. Det er der noget temmelig specielt i. Dels er de far og søn i det virkelige liv. Dels er et af filmens hovedtemaer en far-søn- konflikt, og dels skaber filmen uundgåeligt associationer til Jesu lignelse om "Den fortabte søn" – det gør den i selve handlingen, men ligeså, fordi Sutherland Senior spiller far og præst og derfor med jævne mellemrum prædiker og citerer skriftsteder – specielt i forbindelse med de begravelser, filmen viser. Som sagt er det en western, så der gives bøllebank og fyres løs af og til!
En søn vender hjem
I 1872 vender John Henry Clayton (Kiefer Sutherland) hjem til sit barndomshjem. Han har været væk i 10 år og har deltaget i borgerkrigen og er efterfølgende blevet en kendt og frygtet revolvermand. John har en del lig i lasten og på samvittigheden. Han har mistet troen og kæmper samtidig med skyld over, at han ved et uheld har skudt en dreng og ligeså var medvirkende til, at hans bror druknede i deres drengeår.
John Clayton har lagt revolveren på hylden og håber, at han kan genoprette et belastet forhold til sin far og måske også genopbygge forholdet til den pige, han forlod. Men det er alt sammen lettere sagt end gjort. Pigen (Demi Moore) er nemlig blevet gift med en anden, da han aldrig dukkede op. Og faren har svært ved at tilgive sin søn endsige glemme sønnens svigt og uansvarlighed. Desuden opdager John Clayton, at byens borgere er splittede og frygtsomme, da der skal bygges en jernbane gennem området. For at gennemtrumfe beslutningen har en af hovedaktørerne hyret en gruppe lovløse revolvermænd, der terroriserer de kvægfarmere, som nægter at sælge land til jernbanen. John er tilsyneladende den eneste, der kan stoppe dem, mens faren gør alt for at overtale sønnen til ikke at vende tilbage til et liv med vold og drab.
Store temaer
Filmen har flere hovedtemaer: Skal vold overvindes med vold, eller er passiv modstand vejen frem? Hvordan tilgiver man det, der tilsyneladende er utilgiveligt, og er det muligt at tilgive sig selv? Hvordan skifte spor, når ens liv og levevej har bestået i vold og drab?
En svær opgave
En af filmens hovedproblemer består i, at den forsøger at tage alle disse store spørgsmål op, mens filmens ramme og genre er en western, hvor der per definition slås en proper næve og skydes med skarpt for at dræbe. Det er ikke nogen let opgave at stille sig selv. Jeg synes heller ikke, at filmen når helt i mål med sit projekt, men far og søn spiller ganske afgjort med nerve og intensitet. Specielt formår Kiefer Sutherland med sit afdæmpede og melankolske spil at skabe en karakter, som viser sorg og anger over sine dårlige valg.
Fotograf, klipper og instruktør lykkes med at skifte handling og tempo mellem skiftevis flotte og dvælende naturbilleder og heftige slåskampe og skuddueller. Donald Sutherland formår også at skabe en troværdig karakter, men præste- og faderrollen synes at hente mere inspiration hos en Gammel Testamentelig profet end fra en evangelisk præst. Men se filmen og døm selv.
Skal filmen have fire eller fem stjerner – jeg var i tvivl, men selv om det så absolut er en seværdig film og en samtale eller to værd, så når den nok alligevel ikke op på fem stjerner. Den må nøjes med fire.