• HUGO - GÖRINGS JØDISKE VEN serie på DRTV

  • THE APPRENTICE i biografen

  • DE LYDLØSE i biografen

  • WE LIVE IN TIME i biografen

Alle anmeldelser - Drama

Forgive Us Our Trespasses

Denne kortfilm begynder i en tysk skoleklasse i 1939. Et regnestykke viser, at de handicappede koster staten meget. En dreng foreslår, at man kan dræbe dem. Det bekymrer klassens handicappede dreng.

DramaTEMA Anden verdenskrig
Produktionsår: 2022
Varighed: 14 min.
Censur: 13 år
Instruktør: Ashley Eakin,
Medvirkende: Knox GibsonJustin MaderHanneke Talbot,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 22.02.2022



VÆRDIEN AF ET LIV KAN IKKE MÅLES 

Filmens budskab fremgår af et citat af teologen Dietrich Bonhoeffer inden åbningsscenen: "Beviset på et samfunds moral er, hvad det gør for sine børn." Filmen foregår i Tyskland under anden verdenskrig. En lærerinde underviser en klasse med store børn ud fra den undervisningsplan, som nazisterne har fastlagt. I matematik skal de lave et regnestykke, der viser, hvad handicappede koster staten.

Peter er handicappet
En af eleverne er Peter, som er lærerindens søn. Han mangler en del af højre arm. Ved aftenbønnen afbryder Peter Fadervor og spørger sin mor, om vi også skal tilgive nazister. De får en lille snak om situationen i matematiktimen, og Peters mor siger: "Ingen beregninger kan måle værdien af et liv."

I løbet af filmens 14 minutter lykkes det både at oprulle en spændende handling og at sætte fokus på et tema, som ikke kun var aktuelt i nazitiden. Temaet er eugenik eller sagt på dansk: racehygiejne. Eugenik går ud på at fjerne dårlige arveanlæg fra et folk. Nazisterne gjorde det ved at aflive alle med dårlige arveanlæg. Det var efter deres mening fysisk og psykisk handicappede, jøder, sigøjnere, homoseksuelle osv. I Danmark havde vi i første halvdel af 1900-tallet eugenik i form af sterilisering af evnesvage og i nogle tilfælde af utugtige kvinder. Når vi i dag screener gravide med henblik på at finde fostre med Down Syndrom, er det også en form for eugenik, selvom mange vil protestere, hvis man kalder det for racehygiejne. Filmens tema er stadig aktuelt.

Godt oplæg til samtale
Filmen er vellykket med gode karakterer, tydelig tale og stemningsfuld fotografering. Musikken i lydsporet er brugt mesterligt til at understrege stemningen. Som titlen antyder, spiller Fadervor en vigtig rolle i filmen, og man fornemmer klart et kristent menneskesyn, men filmen er ikke forkyndende eller på nogen måde påtrængende. Kortfilmen er et godt oplæg til en samtale om menneskesyn helt generelt. Fog in August behandler også temaet eugenik.

Kan ses på Netflix.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer