• THE CHOICE TV3 | 23-08-19 | kl. 18.35 & 24-08-19 | kl. 13.15

  • I biografen FAST & FURIOUS: HOBBS & SHAW

  • THE KILLING OF A SACRED DEER DRK | 22-08-19 | kl. 21.15

  • På dvd/blu-ray GREEN BOOK

  • Ny på bibliotekets FILMSTRIBEN.DK GRÆNSE

  • TEMA - kristne film Trosbaserede film - fx I CAN ONLY IMAGINE på VOD og filmstriben.dk

Alle anmeldelser - Drama

Forelsket i New York

Begin Again

DramaRomanceFilmstriben.dk
Produktionsår: 2013
Varighed: 100 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: John Carney,
Medvirkende: Keira KnightleyMark RuffaloHailee SteinfeldAdam Levine,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Per Breindahl - 22.01.2015



HJÆLP TIL SELVHJÆLP
"Forelsket i New York" burde nok være anmeldt af en musikanmelder – for sang og musik spiller en kæmpe stor rolle i filmen på trods af, at det ikke er en musical. Musikken optræder naturligt, fordi hele filmen handler om, hvordan to meget umage musikfolk finder sammen om at udgive en utraditionel plade.

Greta (Keira Knightley) og hendes kæreste Dave (Adam Levine) er lige flyttet til New York fra England. Dave er en sanger og musiker, der er ved at få gang i karrieren. Greta er hans flittige sangskriver, der skriver det ene hit efter det andet. Dave får hurtigt succes, men i kølvandet på succes følger også fristende tilbud, og Greta ender i skyggen og føler sig ensom og forladt, når Dave rejser rundt i USA.

På en af sine ensomme aftner på en cafe i den fremmede by, bliver hun opfordret til at synge en af sine sange – en sang om ensomhed. Blandt publikum er den fallerede pladeproducer Dan (Mark Ruffalo). Selv om Gretas sang er simpel og upoleret - kun akkompagneret af hendes eget guitarspil, hører Dan både violiner og trommer og ser en stor mulighed for at få et nyt gennembrud med Greta.

Hyldest til New York
Dan er selv tidligere musiker og var for år tilbage med til at starte et pladestudie og føre mange sangere frem til succes. Men nu er det flere år siden, han har fundet et talent, og han er lige blevet fyret fra selskabet. Oven i det, er han smidt ud af hjemmet og har et anstrengt forhold til sin store datter. Pengene er sluppet op.

Greta tror i første omgang ikke rigtigt på Dans syn på hendes talent, men lidt efter lidt går hun med på planen. Men pladeforlaget vil ikke tage Dan tilbage. Gretas plade vil de godt udgive, men på deres betingelser – og dem er Greta ikke med på. Dan og Greta har heller ikke penge til selv at leje et studie for at indspille pladen.

De får derfor den utraditionelle ide at indspille sangene i det fri på en række steder i New York – fra små sidegader, over undergrundsstationer til fra taget af højhuse – med gammelt optageudstyr kasseret af de store studier. En hyldest til det smukke, rodede, sindssyge New York – musikken og menneskene.

Greta er rå, har talent og er meget umiddelbar. Dan har erfaringen og kan få tingene til at ske med de få midler, de råder over. Gennem samarbejdet mellem det umage par, vokser deres venskab, og det ene flotte nummer efter det andet kommer ned på optagecomputerens harddisk – sammen med alle byens lyde og forstyrrelser.

Tal med mennesker
Et af filmens budskaber er, at vi ikke skal gå alene med vores ensomhed og problemer, men støtte hinanden, hjælpe andre og lade andre hjælpe os.

Muligheden for også at få hjælp ovenfra bliver kort vendt: I en scene, hvor Dan besøger sin tidligere kone, smider hun ham ud med ordene "30 sekunder efter, du er gået, har vi totalt glemt, du overhovedet har været her." Scenen efter er et møde med en gadeprædikant, der som et svar siger: "Jeg troede ikke, der var håb, men så fandt jeg Gud. Når du er alene, så gå hen og få en snak med Gud." Dans og filmens svar er: "Hvad så, hvis han ikke svarer?"Men bortset fra denne lille hilsen om, at vi sammen skal løse problemerne og ikke vente hjælp ovenfra, har filmen en stor tro på det gode i mennesket og masser af gode eksempler på personer, der trods stor forskellighed uegennyttigt hjælper hinanden og gør andres liv bedre. Og får dermed selv meget ud af det. (Da jeg så filmen, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at dette måske netop er Guds svar).

Hvis man kan lide små sange om ensomhed og kærlighed – og hvis man er lidt forelsket i New York og denne metropols puls og charme – så tror jeg, der er gode chancer for, at man vil nyde denne film.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer