PROPAGANDA SOM DRIVKRAFT
Hvordan slap Tysklands magthavere afsted med at udrydde seks millioner jøder? Hvordan kunne det lykkes dem at føre krig mod alle nabolandene, så store dele af landets unge og voksne mænd blev dræbt? Hvordan fik de lov til at bruge stort set hele landets budget på oprustning og krig? Svaret på alle tre spørgsmål er: Propaganda! Filmen handler om Joseph Goebbels, som var propagandaminister i Tyskland fra 1933 til 1945. Den fører os helt ind i hjertet af propagandaens virkemåder.
Set fra Goebbels side
Titlen "Føreren og forføreren" siger, hvem filmens to hovedpersoner er. Forføreren Goebbels træder i forgrunden. Han er stort set med i alle filmens scener. Hitler er med, fordi han overordnet set var hovedpersonen i nazismen. Goebbels var ganske vist af den opfattelse, at det var ham, der havde skabt Hitler, og har filmen ret, er der nok noget om det. Filmens fortælling begynder i marts 1938 og slutter i april 1945. Vi føres gennem hele krigen, som den så ud for Goebbels. Han var en overbevist nazist, men han var ikke altid imponeret af Hitlers og de andre lederes evne til at præsentere deres planer for folket. Vi møder derfor også hans argumentation for, hvordan propagandaen skulle udføres. "Vi benytter os af sandheden, så længe den gavner os," siger han et sted. En væsentlig del af propagandaen var at lave film. Filmen Jud Süss - i ondskabens tjeneste (2010) handler om tilblivelsen af den antisemitiske propagandafilm "Jøden Süss" (1940), som vi ser lidt klip fra i "Føreren og forføreren".
Lidt præg af dokumentar
Der er ikke gjort meget for at finde skuespillere, der i det ydre ligner de karakterer, de skal fremstille. Det gør ikke så meget, hvis bare skuespilleren er i stand til at afspejle temperament og personlighed hos den, han skal fremstille. Det lykkes godt for Robert Stadlober at gøre Joseph Goebbels troværdig. Han kan være charmerende eller diabolsk, som det nu passer bedst. Det lykkes knap så godt for Fritz Karl at give Adolf Hitler liv. Det bliver særligt påfaldende, fordi der meget ofte krydsklippes mellem skuespillerne og originale filmklip i den samme scene.
Der er uden tvivl gjort rigtig meget for at lægge scener, replikker og taler så tæt op ad det historiske som muligt. Dette sammen med en flittig brug af velvalgte autentiske filmklip giver "Føreren og forføreren" lidt præg af at være en dokumentarfilm. Filmens største værdi er ikke det kunstneriske, men det troværdige billede, den giver af, hvor meget en veltilrettelagt propaganda kan føre en hel befolkning vild. Det er særligt skræmmende, at propagandaen tilsyneladende også er med til at overbevise Hitler og de andre magthavere om, at de handler rigtigt.
En væsentlig film
Anden verdenskrig kostede 60 mio. mennesker livet, heraf 6 mio. jøder. Holocaustoverleveren Margot Friedländer får det sidste ord i forbindelse med rulleteksterne: "Jeg overlevede det. Jeg kan tale på vegne af dem, der ikke kan tale. Jeg taler ikke kun for de 6 millioner jøder, men for alle de mennesker, der blev dræbt dengang. Mennesker er nødt til at respektere mennesker. Vi er alle ligeværdige. Ligeværdige kommer vi til denne verden. Derfor er det ubegribeligt at så mange mennesker var medvirkende til slå mennesker ihjel og ikke anerkende mennesker som mennesker. Vær mennesker. Det er det vigtigste.
Primo Levi - en overlevende fra Auschwitz - er allersidst citeret for at sige: "Det skete ... Derfor kan det ske igen. Det er kernen i, hvad vi har at sige." I dag må vi desværre sige, at det er sket igen. Det sker hver gang, der udbryder krig. Og også når der opstår alvorlige politiske spændinger. Derfor er det en væsentlig film.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray