Rablende, vanvittig komedie med de to småforbrydere Durell og LeeJohn, der netop er kommet ud af fængslet. Durell bliver dog hurtigt konfronteret med en gammel gæld og skal derfor hurtigst muligt skaffe nogle penge. Der skal også skaffes penge, hvis ikke hans ekskæreste skal forlade byen sammen med deres fælles søn. Hvis der er noget, Durell ikke vil undvære, så er det sin søn, for hvem han er en god far.
Da de to halvtumpede forbrydere er i gang med at skaffe de nødvendige penge, kommer de endnu engang på kant med loven og bliver idømt 5000 timers samfundstjeneste. Det forhindrer dem dog ikke i at jagte de mange penge, som Durell skal bruge.
Mens de to går på gaden og samler affald op, fanges deres øjne af en forbipasserende kvinde, der har en dragende effekt på dem. De følger efter hende ind i en kirke, hvor der er fuld gang i den. Som i enhver anden film med afroamerikanere i hovedrollerne, præsenteres vi for et kor med livlige afrikanere, der synger svingende gospel. Det viser sig, at de er dumpet lige ned i en gudstjeneste. Efter korets optræden går præsten på talerstolen og fortæller, at de er i gang med at samle penge ind til en ny kirke. Han opfordrer kraftigt de tilstedeværende til at give et bidrag, bl.a. med kommentaren "Hvem vil røve Gud?" Måske en ide til indsamlinger herhjemme … Da kurvene kommer rundt, nøjes de to med at fotografere pengene, og en lys idé former sig i deres hoved. De vil røve kirkens penge!
De bryder derfor ind i kirken, og forsøger at åbne pengeskabet. Røveriet går dog ikke helt som planlagt, og de bliver overraskede af kirkens personale. Det fører til en røverhistorie om, hvorfor de er i kirken, og deres manglende opfindsomhed betyder blandt andet, at de fortæller, at de har det samme navn. Det er bestemt ikke studenterhuen, der trykker hos de to …
Tingene udvikler sig dog i kirken, blandt andet grundet de ret specielle folk, som kirken besøges af. Det ender med en tilspidset situation, hvor de to tager menigheden som gidsler, da de finder ud af, at pengene er væk. Der udvikler sig et specielt forhold mellem de to ikke særlig professionelle røvere og menigheden.
I kirken mødes røverne med kærlighed - noget de ikke ligefrem har været vant til, og det begynder efterhånden at påvirke dem. Og naturligvis betyder det, at der langsomt viser sig at være noget godt i røverne.
Filmen er gennemgående sjov, og der venter mange gode grin. Handlingen er ikke videre dyb, men da det er en komedie, er det heller ikke noget, den lover.
Den begynder godt med et fint flow. Men da først gidseltagningen er en realitet, kører den desværre lidt i ring. Filmen viser noget om kirkens placering i det amerikanske samfund, og kirken fremstilles positivt - som et sted med gang i. Og så er det spændende at følge med i de to småforbryderes personlige udvikling, der ændrer sig i mødet med de livlige kirkefolk.
Filmen er set af rigtig mange amerikanere, da den havde premiere i biograferne der, og den er bestemt også ganske underholdende.