TÆT PÅ DESPERAT KAMP FOR SIN JORD
I det palæstinensiske område midt mellem Tel Aviv og Jerusalem ligger den lille by Bil'in. Der bor landarbejderen Emad. Da han fik sin fjerde søn, købte han et videokamera, så han kunne dokumentere sønnens opvækst. Samtidig begyndte den israelske hær at lave et hegn mellem Israel og det palæstinensiske område. Hegnet afskar Bil'ins indbyggere fra en stor del af den jord, de levede af at dyrke.
Emad begyndte at filme alt, hvad der skete i byen og ved hegnet. Byens indbyggere ville ikke finde sig i, at den israelske hær afskar dem fra deres jord, så de begyndte at lave ikke-voldelige demonstrationer hver fredag. Efterhånden fik byens indbyggere opbakning fra mange steder i verden, også af mennesker, der kom for at være med i demonstrationerne. Og Emad var der hver gang med sit kamera. En nærliggende israelsk bosættelse begyndte også at give problemer. Den blev udvidet ind på et område, som palæstinenserne i Bil'in mente var deres.
Den israelske hær forsøgte på mange måder at stoppe eller begrænse demonstrationerne . Det førte til flere dramatiske sammenstød. En israelsk domstol afgjorde, at hegnet var placeret ulovligt, men hæren rettede sig i første omgang ikke efter dommen. Efterhånden begyndte hæren at trænge ind i selve byen. De foretog arrestationer om natten - også af børn. Demonstrationerne og sammenstødene med hæren ved hegnet og i byen blev mere og mere voldelige. Flere blev sårede og en enkelt blev dræbt af skarpe skud fra den israelske hær. Hver gang lå tåregassen tæt over området, og børnene kunne samle håndfulde af gummikugler. Demonstrationerne endte med, at hegnet blev fjernet, men i stedet blev der lidt længere væk opført en betonmur.
Alt dette fremgår af den dokumentarfilm, som blev klippet sammen af optagelser, som Emad lavede gennem flere år. Dokumentaren fik titlen "Fem knuste kameraer". Det skete nemlig fem gange, at Emads kamera blev ødelagt af den israelske hær. En eller to gange var han selv tæt på at dø. Færdiggørelsen af filmen skete sammen med en jøde, og israelske penge har været med til at finansiere filmen. Selv om filmen hele vejen igennem er fortalt ud fra et palæstinensisk synspunkt, er den så afbalanceret, at israelere vil lægge navn til den. "Fem knuste kameraer" blev nomineret til en Oscar, og Emad var sammen med sin hustru og en søn med til Oscaruddelingen i Hollywood.
I forbindelse med interviewene til bogen Forsoning i kløfternes land hørte jeg (Jørgen) flere gange både israelere og palæstinensere fortælle om deres oplevelse af hegnet og muren. På den baggrund var det stærkt gennem denne film at opleve etableringen af hegnet, og at møde palæstinensernes smerte over adskillelsen. Filmen skildrer den fattigdom, æresfølelse, samhørighed og desperation, som kan præge et palæstinensisk samfund. Vi ser det hele, som Emad så det. Man får ingen fornemmelse af at blive manipuleret.
Der er naturligvis også en anden side af konflikten. På den israelske side taler man om sikkerhedshegn og sikkerhedsmur. Men mange israelere er af den opfattelse, at det mere handler om chikane end om sikkerhed. Man kan stille spørgsmål ved det etiske i, at palæstinenserne sender børnene ud i forreste linje under demonstrationerne, men det er med i filmen som en helt naturlig del af palæstinensernes måde at demonstrere på.