• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Action

Fast & Furious: Hobbs & Shaw

Fast & Furious Precents: Hobbs & Shaw

Filmen er kræs for fans og hører til en af de sjoveste film i år. Men filmen kunne sagtens være afkortet 30 minutter uden, at det var gået ud over handlingen.

ActionAdventureKomedie
Produktionsår: 2019
Varighed: 134 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: David Leitch,
Medvirkende: Dwayne Johnson/The RockJason StathamIdris ElbaVanessa Kirby,
Stikord:
 Vold,










Anmeldelse:

Af: Christian Riis Jensen - 19.08.2019



GAKKET TO-MANDS HÆR

"Hobbs & Shaw" er ikke en film fra Fast & Furious 9-franchisen, men derimod en spin-off film med historisk udgangspunkt i Fast & Furious. Filmserien har allerede én spin-off, "Tokyo Drift", der forvirrede alle fans' opfattelse af filmenes tidslinje. På trods af at være udkommet 7 år før Fast & Furious 6, så foregår "Tokyo Drift" mellem 6'eren og 7'eren.

Denne films to hovedkarakterer er velkendte fanfavoritter. Deckard Shaw (Jason Statham) blev introduceret i Fast & Furious 7, og Luke Hobbs (Dwayne Johnson) har været med siden femte film. De to karakterer er blevet fanfavoritter for deres humoristiske replikker og hårdtslående kampscener. Så denne film er egentlig bare ekstra kræs for de fans, der venter på, at 9'eren bliver lavet færdig.

Let forståelig underholdning
Filmen introducerer i allerførste scene, hvad du har i vente. Vilde actionscener og stunts kombineret med plat humor. Hvis ikke man allerede har set traileren, så tager det ikke mere end 5 minutter at finde ud af, hvad der foregår.

Temaet bærer generelt et præg af, at den imiterer 90'ernes klassiske actionfilm, så plottet rummer ikke nogen særlig dybde. Dog er der lagt kræfter i dialogen mellem karaktererne Hobbs og Shaw. Makkerparret har en uforlignelig kemi. Shaw er en karismatisk brite, og Hobbs et autoritært muskelbundt. Filmen er én stor macho-konkurrence mellem de to, så deres fornærmelser af hinanden er både spydige og platte.

Action, spas og drengestreger
Underholdningsmæssigt er "Hobbs & Shaw" nok den sjoveste biograffilm i år. For midt i et hav af ultrarealistiske film med nøje udvalgte humoristiske punchlines var det en rar fornemmelse og vildt underholdende at blive kastet tilbage til 90'ernes simple historier og gakkede replikker. Filmen gav en filmoplevelse på lige fod med "The Expendables", der dog mere var en hyldest til klassikerne.

Selvom filmen har succes med ikke at tage sig selv alt for seriøst og derimod bare er spas og drengestreger, så er der nogle punkter, der gør, at jeg ikke kan give den mere end 4 stjerner: Efter den første time flyder et utal af actionscener og skøre fiduser ud i ét. Filmskaberne kunne såmænd sagtens have udeladt 20-30 minutter af scenerne, der hverken var særligt underholdende eller bidrog til filmens handling.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer