• PERFECT DAYS på dvd og filmstriben.dk

  • MØRKELAND nu på dvd og blu-ray

  • THIRTEEN DAYS nu på Prime Video udover filmstriben.dk

  • CIVIL WAR nu på Prime Video udover dvd og blu-ray

  • HIDDEN FIGURES nu på Netflix udover Disney+, dvd og blu-ray

  • WE LIVE IN TIME i biografen

  • Den kristne film THE FORGE kan nu streames på fx Blockbuster.dk

Alle anmeldelser - Drama

Facing The Giants

Træneren for et amerikansk fodboldhold indser, at når der ikke er så meget tilbage af egne kræfter, kan Gud komme til – hvis han får lov.

DramaAffirm filmsTEMA Kristne filmTEMA Sportsfilm
Produktionsår: 2006
Varighed: 111 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Alex Kendrick,
Medvirkende: Alex KendrickShannen FieldsChris Willis,
Stikord:
 Tro,
 Bøn,










Anmeldelse:

Af: Finn Andersen - 20.04.2007



AT GIVE GUD ÆREN
Det er vanskeligt at lave en god film. Det er ikke kun vanskeligt, men også meget meget dyrt! Der er før lavet lavbudgetfilm som denne med kun få skuespillere og derudover amatører. Derfor så jeg filmen uden ret mange forventninger, men blev glædelig overrasket.

Temaet for filmen er set før – først modgang, så medgang – også i utallige amerikanske film, hvor en sportstræner går utroligt meget igennem, før han alligevel fører sit hold frem til finalekampe.

Grant Taylor har aldrig vundet ret meget. i sine seks år som træner. Det sidste håb blev kvalt allerede i begyndelsen af den nye sæson, da hans bedste spiller skiftede skole. Hvem vil være med på et hold, der altid taber? Efter at have tabt de første tre kampe, opdager træneren at nogle af fædrene vil have ham afsat. Der er en grim lugt i det hus de har lejet, bilen er tæt på at gi’ op, den lille familie vil gerne være større – alt i alt har han ikke mange succeser at holde frem.

Historien foregår på en kristen high school, hvor skoleliv, livet med kammerater, lærere og forældre præges af troen. En ældre man går hver dag gennem skolen og stopper op ved hvert skab, som de studerende har til deres ting, og beder for hver enkelt.

Grant Taylor lægger sine problemer frem for Gud og beder Gud om at bruge ham – efter Guds vilje. Da træneren møder den ældre mand på skolen, fortæller manden en historie om to landmænd, der bad til Gud om regn. Den ene gik ind i huset og ventede, den anden gjorde markene klar til at modtage regnen.

En træningseftermiddag på fodboldholdet er ikke kun fysisk træning og teknik, men også en bibeltime. Træneren og holdet vælger at takke Gud og give ham æren, hvad enten de taber eller vinder. Selvom det er vigtigt at vinde, er det vigtigere at komme nærmere Gud, både for dem selv og for tilskuerne. Et fællesskab vokser frem, frimodighed til at tale om troen og at ændre sit liv bliver virkelighed over hele skolen. Holdet bliver til inspiration for alle eleverne på skolen.

Filmen er produceret af en kirke. For nogle år siden læste ledelsen i Sherwood Baptist Church, at film nu er det mest brugte medie, særlig blandt de unge. Sherwood Pictures blev dannet, og "Facing The Giants" er deres anden. Finansieringen er klaret af dem selv - og først senere, da filmen var færdig, gik Provident, en af de store filmdistributører af kristen musik, ind og støttede distribution og markedsføring.

Titlen "Facing The Giants" hentyder til det meget amerikanske budskab om at lægge alt frem for Herren – og så optræde heroisk og gøre sit yderste. Men det er også en budskab om at stole på Gud og lade ham forme livet og fremtiden – også når det ser svært ud.

Et af de andre budskaber fik for mig større vægt. Prepare the rain – forbered at regnen kommer – gå ikke bare indenfor i kirke og missionshus og vent.

Filmen er et eksempel på, at en kristen film sagtens kan produceres med en god historie, godt skuespil, god musik – i det hele taget er "Facing The Giants" en godt produceret og seværdig film.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.7 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer