Et halvt års opmuntring

Et menneskes værdi afhænger ikke af, hvor mange lemmer, der virker optimalt. I filmen "Mig før dig" skal assistenten Louisa prøve at give en ung, lam mand livsgnisten tilbage. Baggrund, 
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

---

Anmeldelse:

Af: Anne Solfrid Brennhovd - 13.06.2017

JoJo Moyes bog Mig før dig har vundet verden. Læsere og anmeldere var enige, dette var en kombination af noget nyt og rørende samtidig med, at det var velskrevet og dybt. Filmen baseret på bogen har stjerneskuespillere som Emilia Clarke og Sam Claflin. Vi møder Will Traynor, den tidligere erhvervsmand og playboy, som blev lam fra nakken og ned efter en ulykke, og hans nye, uerfarne assistent Louisa, som skal prøve at give Will livsgnisten tilbage. Will har nemlig bestemt sig for at afslutte livet, men har lovet sin mor at leve seks måneder mere.

Rationel respons
Ikke alle har glædet sig til filmen. Den australske teolog og filosofiprofessor Shane Clifton skrev for noget tid siden, at han gruede for filmens premiere. Han er nemlig slev lam fra nakken og ned efter en ulykke som voksen. I blogg-indlægget "Why I hate JoJo Moyes Me Before You", beskriver han smerten ved, at bogen efter hans mening ikke bare hylder selvmord, men også forudsætter, at selvmord er den eneste rationelle respons på et sådant liv. Clifton er ekstra stødt over, at Moyes ikke har talt med nogen, som lever med en sådan skade. Hun baserer sin hovedperson på en nær slægtning, som har en degenererende sygdom. Havde hun snakket med en lam, havde hun opdaget helt samfund af mennesker, som har mod til at vælge at leve, mener Clifton.

Moyes forklarer i et interview med goodreads.com, at hun ønsker at skabe en verden, hvor læseren længes efter en løsning. Det er ikke let at opretholde spændingen mellem karaktererne i en fortælling, når alt er lovligt, og alt er tilgængelig. Heller ikke at den ene part er gift, behøver at være et problem i vore dage, forklarer forfatteren. Alt kan løses, når man har adgang til uendelig frihed, valgmuligheder og penge nok. Men hvad med retten til at bestemme, hvad et godt liv er? Hvad med kærlighed, når man ikke kan hjælpe sig selv?

Clifton er tydelig, når han understreger, at en sådan skade er en stor livskrise. Belastningerne og begrænsningerne, man påfører sine nærmeste og samfundet, er tungt at leve med. At tanken om at afslutte det hele kan være nærliggende, er ikke vanskeligt at forstå, og han vil gerne imødegå mennesker med sådanne følelser med empati og medfølelse. Der er alligevel en verden til forskel på at sige, at det er forståeligt, at nogen ønsker en sådan løsning, og til at sige, at det er naturligt og rigtigt at gøre sådan.

Letkøbte refleksioner
Clifton ønsker sig mest af alt, at filmen giver en mulighed for at tale om, hvad der giver livet værdi, hvad et godt liv er, og hvordan samfundet kan hjælpe mennesker med forskellige behov til det bedst mulige liv ud fra sine forudsætninger. Efter at have læst bogen og set filmen er der fare for, at Clifton får ret i at frygte filmens påvirkning. Hvor vi i bogen får indblik i en del samtaler og tanker fra karaktererne, tager filmen lettere på refleksionerne over, hvad der skaber et værdigt liv. Fokus ligger på kærlighedshistorien og "sød kvinde vinder bitter, ung mand", og sorgen levnes kun lidt plads. Kun få kristne anmeldere bemærkede dette i forhold til bogen.

Superman-skuespilleren Christopher Reeve oplevede også at blive lam efter en ulykke, og JoJo Moyes fortæller, at hans stiftelse har takket for, at hun har givet en ærlig fremstilling af et liv efter en sådan skade. Samtidig er stiftelsen kommet med en udtalelse i forbindelse med bogen: "The Reeve Foundation tror ikke, at funktionshæmning er synonymt med håbløshed, eller at leve med rygmarvskade er en skæbne værre end døden … Alle som lever med en lammelse kan leve frimodigt."

En velskrevet fremstilling af de fysiske smerter, de praktiske komplikationer, familiekaosset og at blive set ned på af samfundet, sådan at den skadede ikke bliver reduceret til en patient, har på den ene side været vigtig. Men på den anden side er det urovækkende, at Reeve-stiftelsen ser sig nødsaget til at komme med en sådan korrektion. Oven i købet får disse vanskeligheder kun lidt plads i filmen. Her ligger både udfordringer og muligheder for læsere og filmseere med et kristent livssyn. Vores værdi afhænger ikke af, hvor mange lemmer, der virker optimalt.

© damaris.no - snakkomtro.com

---