Denne film fortæller en historie om, hvordan dronning Elizabeth I (1533-1603) kom til magten i England og blev til 'Jomfrudronningen', som hun senere er blevet kaldt. Vi følger Elizabeth (Cate Blanchett) i de afgørende år, hvor hendes halvsøster Mary først regerer og anklager Elizabeth for forræderi, for senere at efterfølge Mary på tronen. Derefter følger et intrigant forløb, hvor Elizabeth skal sikre sig magten i riget.
I filmen fremstår nogle forviklinger, som bliver centrale for filmen. Den ene er Elizabeths kærlighed til Robert Dudley, der bliver mere og mere umulig efterhånden, som hun kommer til magten. Den anden er den bagvedliggende religionskrig mellem katolikker og protestanter, som udgør en trussel mod den moderate dronning. Endelig er der udenlandske magters forsøg på at tilrane sig indflydelse ved at få Elizabeth til at gifte sig ind i deres kongelige familier. Vi følger intrigerne ved hoffet, som er vævet ind i et følelsesmæssigt drama, der i høj grad udspiller sig omkring Elizabeths person. Hendes indre følelsesmæssige konflikter spejler sig i de ydre magtspil.
På den ene side er filmens historie et stærkt medrivende drama om en kvindes kamp for at finde sig selv i en bedragerisk verden. Filmen formår at virke medrivende og engagerende, og der er meget omkring Elizabeths kamp som moderne mennesker (ikke mindst kvinder) kan se sig selv i. Det har uden tvivl sammen med de flotte baggrundsscener medvirket til filmens syv Oscar-normeringer.
På den anden side kan filmens moderne og Hollywood-agtige fokus på og gengivelse af følelsesmæssig (og ikke mindst erotisk) lidenskab virke stærkt irriterende på os med historisk interesse. Og jeg spørger mig selv, om filmen giver en skæv forståelse af disse vigtige personer og deres politik i denne periode af Englands historie. På et tidspunkt siges det i filmen, at "kærlighed betyder alt" - som her forstås som erotisk lidenskab. Mange af skuespillerne ligner fotomodeller og fører sig frem som vores tids stjerner; de fremstår temmelig ansvarsløse i forhold til, hvad man kunne forvente af så vigtige politiske personer. I den forstand minder filmen om Shakespeare in Love, som er fra samme år. Med andre ord er historien lige sexet nok.
Der er også andre nutidige temaer i filmen. Elizabeth fremstår som kvinden, der frigør sig fra mændenes undertrykkelse. De skildres til gengæld som magtbegærlige og hykleriske. Kirken kommer til at fremstå som undertrykkende og bedragerisk, og ved at danne et religiøst modspil gennem sin påtagede rolle som jomfru, vinder Elizabeth over den. Til gengæld må hun for magtens skyld ofre sin lidenskabelige side af kvindeligheden. Som hun siger på et tidspunkt: "Hvis jeg vil, har jeg en mands hjerte." Et stærkt feministisk budskab, som nok vil passe nogen seere, men genere andre.
Som en del af filmens fremstilling af lidenskabens dominans hos hoffet indgår der adskillige sexscener og endog et transseksuelt orgie. Af samme grund skal censuren tages alvorligt, og det er ikke en film jeg ville vise i en offentlig forsamling. Derfor får filmen sine flotte scener og medrivende skuespil til trods kun få stjerner.
Shekhar Kapur har senere instrueret Elizabeth: The Golden Age (2007) - også med Cate Blanchett i hovedrollen som dronning Elizabeth.
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
