Elina - som om jeg ikke fandtes

Näkymätön Elina

En naturskøn film fra Nordsverige i 1950'erne. 9-årige Elina rager uklar med frk. Holm, som ikke er god til at takle Elinas stædighed. Elina bliver mere og mere ensom og søger tilflugt ved mosen. Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, 
Produktionsår: 2002
Varighed: 77 min.
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Klaus Härö,
Medvirkende: Bibi Andersson, Henrik Rafaelsen, Marjaana Maijala,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Anette Hedager Nielsen - 04.03.2011

Den 9-årige Elina bor sammen med sin mor og to søskende i et naturskønt område i Nordsverige i 1952. Faren Isak er død, men Elina går tit ud til mosen for at "snakke med ham". Elina har været syg og skal i skole igen.

For frk. Holm er det vigtigt, at børnene lærer svensk. Hun har lavet en regel om, at hvis man snakker finsk, så får man ingen mad i frokostpausen. Elina kan både svensk og finsk og hjælper Anton, som kun kan finsk. Første dag spørger Anton Elina om noget. Det bevirker, at han ikke får mad. Elina kan ikke lide ærtesuppen, de får, så hun giver den til Anton. Det bliver frk. Holm selvfølgelig sur over. Derefter ser frk. Holm og Elina skævt til hinanden. En lille detalje er, at når der tales finsk, er filmen ikke tekstet. Så er vi lige så uvidende om, hvad der siges, som frk. Holm er.

Frk. Holm vil have Elina til at sige undskyld, men da Elina ude ved mosen "snakker med sin far", siger hun, at når man ikke har gjort noget forkert, så er der ikke noget at sige undskyld for. En ny, yngre lærer på skolen har egentlig lyst til at holde med Elina og fortæller hende, at somme tider må man æde sin stolthed og sige undskyld. Men han tør alligevel ikke blande sig, og Elina bliver mere og mere ensom.

Frk. Holm fortæller moren om Elinas stædighed. Moren tror på, at fejlen ligger hos Elina og vil tvinge Elina til at sige undskyld til frk. Holm. Man får bare ikke noget ud af at tvinge folk til at sige undskyld. I stedet for bestemmer frk. Holm, at Elina er luft. Det er dråben, der får Elina til at gå helt ud i mosen, så hun synker i. Den scene gør, at jeg ikke vil anbefale denne familiefilm til mindre børn.

Det gør ondt at se, hvordan et barn kan ignoreres. Elina er stædig, men hun har samtidig tabet af sin far, hun ikke har bearbejdet. Både lærere, søsteren og moren kan blive bedre til at nå ind til Elina.

Filmen viser, at dét at række hånden frem for at sige undskyld forandrer - både den, man rækker hånden ud til, men så sandelig også én selv. Filmen kan sige voksne noget om, hvordan man kan/ikke kan vinde børns tillid.

I klasseværelset synger børnene et par vers af Ingen er så tryg i fare: Jakobs Gud vil dig bevare, mens der klippes til Elina, der er ved at synke ned i mosen. Men man kan ikke trække sig selv op af mosen. Man skal have hjælp af andre.

Der er fine skuespilpræstationer og utrolig flot fotografering, som på en troværdig måde indfanger hele stemningen og skønheden i den nordsvenske natur. Ved BUSTER, Københavns internationale børnefilmsfestival 2003, gav juryen en Special Mention-pris til filmen.

---