Eleanors sandhed

Da den festlige 94-årige Eleanor bliver alene, kommer hun med i en gruppe holocaust-overlevere. En journaliststuderende på besøg i gruppen vil gerne skrive om Eleanors historie, og et venskab opstår. Drama, 
Produktionsår: 2025
Varighed: 98 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Scarlett Johansson,
Medvirkende: June Squibb, Erin Kellyman, Rita Zohar, Chiwetel Ejiofor,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 22.05.2026

EN MENINGSFULD LØGN 

Eleanor og Bessie fra Miami har været veninder altid. Siden Bessie blev enke for 11 år siden, har de også boet sammen og lavet alt sammen. Både Bessie (Rita Zohar) og Eleanor (June Squibb) er jøder, men kun Bessie har været aktiv i synagogen.

Åbningsscenen viser de to på indkøb. De er et par smilende damer i halvfemserne, men især Eleanor hundser rundt med personalet. Pludselig dør Bessie, og så står Eleanor alene tilbage, helt alene. Resolut rykker hun sine rødder op, og flytter hjem til sin datter Lisa (Jessica Hecht) i New York. Hun har også sin unge søn boende. Eleanor er rap i replikken, nogle gange grænsende til det ondskabsfulde. Der er kold luft mellem mor og datter, og Lisa har svært ved at tage sin mors syrlige kommentarer. Hun vil have Eleanor flyttet til et kollektiv for ældre. Hun melder også Eleanor til et kor i det jødiske center. På grund af en lille misforståelse ender Eleanor i stedet i en støttegruppe for holocaust-overlevere. Og så er vi inde ved det, som bliver filmens omdrejningspunkt. Eleanor fortæller Bessies historie, som om det var hendes egen. Bessie var holocaust-overlever, og hun har fortalt om sine forfærdelige oplevelser, som stadig hjemsøgte hende i drømme.

Sorgen fylder
I gruppen af holocaust-overlevere sidder den unge journaliststuderende Nina (Erin Kellyman). Hun er på jagt efter en historie til sit afslutningsprojekt. Hun spørger Eleanor, om hun må bruge hendes fortælling om holocaust. Eleanor er naturligvis betænkelig, men hun går med. Hun bliver endnu mere betænkelig, da Ninas far, der er vært for et populært tv-show, inviterer hende i studiet. Men også det går hun med til. Nina har mistet sin mor for kort tid siden, og sorgen fylder meget. Hun åbner sig for Eleanor, og et nært venskab opstår. Nu er spørgsmålet: Hvor længe kan Eleanors bedrageri holde? Og hvad sker der, når det bliver afsløret.

Kan løgn være i orden?
"Eleanors sandhed" er en film om at længes efter kærlighed og fællesskab. Det er også en film om, hvordan sorg kan påvirke et menneske. Og så er det en film om sandhed og løgn. En af nøglescenerne i filmen er der, hvor Eleanor spørger rabbineren, om ikke det var i orden, at Jakob løj overfor sin far, da han stjal førstefødselsretten fra Esau. Det var trods alt på den måde, Guds plan for Jakob faldt på plads. Det svarer rabbineren ikke rigtig på. Uden at være bevidst om det, var det måske sorgen, der fil Eleanor til at tage Bessies fortælling på sig. På den måde lever Bessie på en måde videre, og hendes vigtige historie bliver fortalt.

Stærk og overbevisende
"Eleanors sandhed" er instruktørdebut for den kendte (og halvt danske) skuespiller Scarlett Johansson. Det klarer hun fantastisk. Andre anmeldere mener, at historien halter, at filmen er vammel, og at der er for mange unødvendige sidehistorier. Når vi giver fem stjerne, selvom der kan være lidt at brokke sig over, så skyldes det, at helheden i denne film er stærk og overbevisende. Alt fungerer mellem skuespillerne, og fortællingen hænger godt sammen. Der er sidehistorier, men de flettes naturligt ind i helheden og føjer nye dybder til historien. Selvom holocaust på en måde er centrum, så er det egentlig ikke en holocaust-fortælling. Faktisk er der stort set ikke noget direkte fra holocaust, men vi får et stærkt indtryk af, hvad det gør ved et menneske at have oplevet noget så forfærdeligt. Skuespilleren June Squibb, der spiller Eleanor er 96 år, og tydeligvis stadig sprællevende. Rita Zohar, der spiller Bessie er selv holocaust-overlever. Støttegruppen for holocaust-overlevere spilles af holocaust-overlevere. Vi kommer til at holde af den sammensatte Eleanor, selvom hun indimellem er voldsomt irriterende, for hun er også sød og forstående. Man forstår hende, selvom det, hun gør, er meget grænseoverskridende. Man er godt underholdt af de spændende personer, humoren og de stærke temaer. Alt i alt en film, man ikke lige bliver færdig med.

---