Vi befinder os i et lille landsbysamfund i Himmerland i 1969. 13-årige Frits begynder efter sommerferien på den lokale landsbyskole, der styres med ufølsom hård hånd af den magtmisbrugende inspektør Lindum Svendsen. Frits rager hurtigt uklar med inspektøren og ender efter få dage på hans kontor, hvor han får så kraftige prygl, at hans øre bliver revet halvt af. Det bliver startskuddet til, at Frits med hjælp fra sin noget ustabile far sætter sig op mod den tyranniske inspektør.
Samtidig begynder en ny vikar på skolen, den langhårede hippilærer hr. Svale, eller Freddie som han vil kaldes. I Freddie finder Frits hurtigt en ven, der hjælper ham i kampen mod den sorte skole, personificeret i Lindum Svendsen.
Frits fatter hurtigt interesse for kampen for retfærdighed, stærkt inspireret af Martin Luther King, som han på plade har hørt taler af. Måske lige urealistisk nok at opleve en 13-årig så passioneret gå ind i kampen for fred og retfærdighed.
Drømmen foregår i en tid med store brydninger, her særligt med vægt på kampen mellem den sorte skole og den moderne, meget lig hvad vi møder i "Det forsømte forår”" og den svenske film "Ondskab".
I dag, med denne tid så langt på afstand, fatter vi straks sympati for Frits' frihedskamp, mens sympatien i datidens landsbysamfund ligger på et meget lille sted. Ingen, udover Frits, hans forældre og Freddie, tør modsige Lindum Svendsen, og den resterende del af lærerflokken fremstår som en flok naive nikkedukker. I det hele taget er drømmen en meget sort-hvid film, der mangler nogle nuancer.
Filmen giver et fint indblik i en brydningstid i Danmark, og man bliver hurtigt fanget af historien. Enkelte gange rives man dog ud af indlevelsen på steder, hvor historien bliver for virkelighedsfjern. Specielt den bizzare slutning er alt for urealistisk og ødelægger lidt af indtrykket af en ellers rigtig god film.
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.2 af 6. 20 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Ift. afstraffelse og sadisme er nutidens skole heldigvis nået langt.
Det slår mig dog, ift. f.eks. mobning, at skoler i dag kan "holde hånden over" ganske meget ... så, lærere, der er nødt til, "af frygt for at miste deres job og lokale liv" at følge ... er ikke så langt fra virkeligheden i dag, som man ønsker sig.
Adskillige skoleskift skyldes dette, og adskillige stærkt stækkede skæbner ligeså ...
Filmen er, hvis man perspektiverer til f.eks. mobning, derfor fortsat aktuel ...
- tænk blot i tabuerne omkring (og det naturlige i) "at blive udsat for korporlig straf dengang" (bangenuks, tudeprins, etc.)
- og sammenlign det så med mobning i dag. Dem, der ikke blot "klarer det /vender den anden kind til", er svage, curlingagtige, etc. ...
og børn skal også i dag have "hård hud" og blot udstå "det naturlige børnemiljø" ... er der rigtig mange, jeg har mødt, der udtrykker og viser.
Så ... tabuerne & temaerne er der stadigvæk ... og, når f.eks. mobning "søges bragt frem til overfladen, og til handleplansløsningsmodeller", så møder moderne forældre og børn, særdeles "Lendum Svendsen" modtræk ...
At faderen "følelseskoldt gives skylden, for at få fokus og problemet væk", har jeg nu set ske en del gange ift. forældre i dag.
- med store konskvenser til følge, og UDEN at lærere & pædagoger "trådte i karakter" ...
Jeg tror derfor, at filmen faktisk rører ved noget meget dybere ift. f.eks. organisationskulturer, end man tænker ...
Vi har på samme vis i socialpædagogiske instiutioner set, at forråelse kan få alle til at "følge trop", ud af en sadistisk vej! (Strandvænget i ca. 2010 er et godt eksempel! - som TV2 dokumenterede!.
En rigtig god film.
Modsat anmelderen her, synes jeg at det er realistisk at en 13 årig er passioneret omkring retfærdighed og fred. Selv meget unge mennesker kan have drømme om noget bedre. ( Greta Thunberg) Og dejligt at filmen ser det mest i sort/hvide nuancer, som er det mange har brug for.
Gemmer din stemme...
Det slår mig dog, ift. f.eks. mobning, at skoler i dag kan "holde hånden over" ganske meget ... så, lærere, der er nødt til, "af frygt for at miste deres job og lokale liv" at følge ... er ikke så langt fra virkeligheden i dag, som man ønsker sig.
Adskillige skoleskift skyldes dette, og adskillige stærkt stækkede skæbner ligeså ...
Filmen er, hvis man perspektiverer til f.eks. mobning, derfor fortsat aktuel ...
- tænk blot i tabuerne omkring (og det naturlige i) "at blive udsat for korporlig straf dengang" (bangenuks, tudeprins, etc.)
- og sammenlign det så med mobning i dag. Dem, der ikke blot "klarer det /vender den anden kind til", er svage, curlingagtige, etc. ...
og børn skal også i dag have "hård hud" og blot udstå "det naturlige børnemiljø" ... er der rigtig mange, jeg har mødt, der udtrykker og viser.
Så ... tabuerne & temaerne er der stadigvæk ... og, når f.eks. mobning "søges bragt frem til overfladen, og til handleplansløsningsmodeller", så møder moderne forældre og børn, særdeles "Lendum Svendsen" modtræk ...
At faderen "følelseskoldt gives skylden, for at få fokus og problemet væk", har jeg nu set ske en del gange ift. forældre i dag.
- med store konskvenser til følge, og UDEN at lærere & pædagoger "trådte i karakter" ...
Jeg tror derfor, at filmen faktisk rører ved noget meget dybere ift. f.eks. organisationskulturer, end man tænker ...
Vi har på samme vis i socialpædagogiske instiutioner set, at forråelse kan få alle til at "følge trop", ud af en sadistisk vej! (Strandvænget i ca. 2010 er et godt eksempel! - som TV2 dokumenterede!.
Modsat anmelderen her, synes jeg at det er realistisk at en 13 årig er passioneret omkring retfærdighed og fred. Selv meget unge mennesker kan have drømme om noget bedre. ( Greta Thunberg) Og dejligt at filmen ser det mest i sort/hvide nuancer, som er det mange har brug for.