Drive

Den danske Cannes-vinder, Nicolas Winding Refn, er aktuel med et smukt, men ekstremt voldeligt epos om en tavs "driver" i den amerikanske undergrund. Action, Drama, Filmstriben.dk, 
Produktionsår: 2011
Varighed: 100 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Nicolas Winding Refn,
Medvirkende: Ryan Gosling, Carey Mulligan, Bryan Cranston, Albert Brooks,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Michael Agerbo Mørch - 28.10.2011

Selvom det måske kan undre nogen, så var dette faktisk min første Winding Refn-film. Hans ry som en filmskaber med hang til maskulin vold og destruktion har aldrig rigtig tændt mig. Alligevel blev jeg lokket i biografen for at se hans seneste værk.

Og "Drive" er en rigtig god film. Den har flotte framings, gode stills og andre fine tekniske finesser. Skuespillerne gør det godt, de er karakterdannende og spiller godt sammen. Filmen har et unikt touch, som gør den særlig, uden at det bliver distancerende. Alligevel er der en hage ved filmen - faktisk to. Dem vender jeg lige tilbage til.

Filmen er bygget op om en navnløs chauffør (Gosling) i hovedrollen. Om dagen er han stuntman, om natten bilist for byens kriminelle. Dette dobbeltliv går overraskende uproblematisk, fordi "driveren" ikke involverer sig. Han taler ikke med de kriminelle, hjælper dem ikke, kender intet til planerne; han kører bare.

Hans nye nabo, den smukke Irene (Mulligan) og hendes lille dreng, kommer dumpende ind i hans verden og udfordrer hans isolerede univers. Men det er ikke uden problemer. For Irenes mand er kriminel, og pludselig er der for mange bad-guys samlet på ét sted.

To plusser
- 1. De filmiske effekter. Man bliver bjergtaget af de flotte kompositioner, bybilleder, close-ups og andet, som inviterer beskueren med ind i et forbløffende parallelunivers. Alene det må få enhver filmelsker i biografen.

- 2. Ryan Goslings insisterende portræt af den sky, men übercoole "driver".

To minusser
- 1. Den er ekstremt voldelig. Efter en forholdsvis stilfærdig start, hvor man virkelig sidder med fornemmelse af at se en af de smukkeste film overhovedet, tipper filmen over og bliver et næsten "Kill Bill'sk" blodbad. Mordene er så bizarre og makabre, at jeg måtte vende hovedet væk to-tre gange. Man tænker ved sig selv: "Hvorfor skyder de ikke bare hinanden?" Jeg ved godt, at Refn er optaget af voldens æstetik, men her kammer det over for mig. Det er meget stærke scener, hvor der ikke bare er en stor mængde blod, men også hele kropsdele, der bliver massakreret i slowmotion.

- 2. Filmen virker uden retning. Jeg overvejede kraftigt at give filmen fem stjerner for dens plusser, men - dens retningsløse plot taget i betragtning - er det umuligt for mig. Der er intet metanarrativt at gribe fat i, og selvom paralleluniverset virker indbydende, er det dog i sidste ende fremmedgørende. Det er ærgerligt, for det gør i sidste ende filmen uvedkommende.

Jeg vil meget gerne opfordre folk til at se denne film, fordi den er så smuk, velproduceret og god; men må endnu engang gøre opmærksom på dens meget voldelige indhold. Det er bestemt ikke noget alle skal se, og man skal overveje det grundigt, inden man ser filmen.

Filmen er ikke den bedste, jeg har set, men den er virkelig godt produceret. Derfor synes jeg, det er fortjent, at Refn vandt prisen i Cannes som bedste instruktør. Det skal vi være stolte af som danskere, for den pris er fortjent.

---