Drengen fra bjerget

l’enfant d’en Haut

Den barske white trash dreng, Simon, lever af at stjæle skiudstyr fra hotellernes rige gæster. Men hvad sker der, når skisæsonen er slut, og der kun er storesøsteren til at holde sammen på den lille familie? Drama, 
Produktionsår: 2012
Varighed: 93 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Ursula Meier,
Medvirkende: Kacey Mottet Klein, Léa Seydoux, Martin Compston, Jean-François Stévenin,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Christoffer Winther West - 24.10.2013

"Drengen fra bjerget" fortæller historien om den 12-årige dreng Simon, der ikke bare forsørger sig selv, men også ofte søsteren, ved at stjæle ski og andet udstyr fra de schweiziske skisportshoteller. Da forældrene ikke længere er en del af familien, og søsteren har vanskeligt ved fåt job, trækker Simon i arbejdstøjet, hård attitude, og hvad der ellers hører til, når der skal brød på bordet.

For Simon er det en daglig kamp at holde hovedet oven vande. Truslen fra hotelansatte og andre ubehagelige samarbejdspartnere bidrager til de daglige knubs, han må udholde. Hvorfor filmen også maler et billede af en dreng, der er blevet alt for hurtigt voksen – ikke fordi han forstår ansvaret, men fordi jævnaldrene udelukkende er kunder.

I hjemmet har Simon det ikke nemmere, forældrenes fravær er tydeligt. Særligt ser vi det i Simons voksenrelationer, hvor han ofte noget klodset søger kontakt og anerkendelse fra andre voksne. Forholdet til den noget ældre søster kan da også bedst beskrives som et had-kærligheds-forhold, og de må gentagne gange finde sig i hinandens dårlige behandling.

Flmens helt store tema og omdrejningspunkt er brudte familierelationer, ikke så meget i spørgsmålet om forældrenes fravær, men helt særligt i forhold til Simon og søsterens forhold. For mens vi følger dem i filmen, har de deres op- og nedture, men samtidig vises deres ukuelige kærlighed og umådeligt store evne til at tilgive hinanden.

Da de gensidigt behandler hinanden dårligt, kan man måske tøve med at drage paralleller til kristendommen, men ikke desto mindre må man sige, at der her i filmen er tale om en familiekærlighed, der evner at tilgive.

Filmens voldelige karakter udspiller sig typisk verbalt, og selv om filmen overordnet set ikke indeholder scener, en 11 årig ikke vil kunne se på tv, i spil eller i bøger til aldersgruppen, må filmens indholdsdimension siges at tilhøre en ældre målgruppe. Alt efter modenhed, vil teenagere fint kunne forstå filmens budskab.

Overordnet set har Ursula Meier skabt en helstøbt og god film. Filmens klimaks og handlingstwist, ligger dog så sent i filmens opbygning, at det hurtigt kommer til at føles langtrukken. Ligeledes hjælper det ikke, at filmen er stille og ofte prioritere landskabs- og bypanoramafotografering. Dette er selvfølgelig vigtigt for historien, men det serveres uden glimt i øjet, og filmen slægter derved de engelske socialrealistiske dramaer på. Det er tungt, og noget man skal være i humør til. Det er ærgerligt, for manuskript, skuespillere, filmteknisk og indholdsmæssigt har filmen utroligt meget at byde på.

---