• HAMMARSKJÖLD nu i biografen

  • THE ZONE OF INTEREST nu på dvd og blu-ray

  • DEN GRÆNSELØSE nu på dvd og blu-ray

  • LÆRERVÆRELSET nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DESPERATION ROAD nu på dvd og blu-ray

  • STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Drama

Don't Look Up

Et par videnskabsfolk opdager en komet, der snart vil få jorden til at gå under. Der findes en mulig løsning, men hverken politikere eller medier vil tage forudsigelsen af katastrofen alvorligt.

DramaKomedieScience fiction
Produktionsår: 2021
Varighed: 138 min.
Censur: 11 år
Instruktør: Adam McKay,
Medvirkende: Leonardo DiCaprioJennifer LawrenceMeryl StreepCate Blanchett,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Jørgen Hedager Nielsen - 31.12.2021



EN KOMEDIE OM JORDENS UNDERGANG 

Et par videnskabsfolk opdager en komet, som betyder, at jorden vil gå under om et halvt års tid. Sådan præsenteres katastrofen i en seriøs indledning, men så slår filmen over i noget, der ligner en lidt plat komedie, hvor nogen desværre har haft behov for at peppe de rappe replikker op med alt for mange bandeord. Men bag det hele ligger et meget alvorligt tema, der står tilbage som en løftet pegefinger: "Hvis ikke I tager jer sammen og gør noget ved det, så går det helt galt."

Politikere og medier hænges ud
Filmen er en parodi på politikere, der har øjnene stift rettet mod meningsmålinger og genvalg, og på mediefolk, der er hunderædde for at blive så alvorlige, at de mister seere. Straks noget udvikler sig til at blive lidt for seriøst, klipper de over til noget andet. Som parodi lykkes filmen godt. Den får udstillet både politikere og medier, så vi både kan grine af dem og genkende noget af virkeligheden.

"Don't Look Up" handler nok om klimakrisen, men den nævnes ikke. I stedet har man opfundet en anden krise, nemlig en komet, der har retning direkte mod jorden. Det giver ikke rigtig mening at skitsere handlingen, for den er så skør og kompliceret, at det ikke vil give ret meget mening. Men plottet er interessant i forhold til andre mulige katastrofer end klimaprisen.

Tag den mulige katastrofe alvorligt
Jeg genkendte et par temaer, der kan overføres på menneskers forhold til Bibelens budskab om, at en dag kommer dommedag, hvor Gud lader jorden, som vi kender den, gå under, og alt skal blive nyt. Det er så enorm en tanke, at selv kristne kan have svært ved at kapere den og derfor skubber den fra sig. Dermed skubber de også let en central sandhed fra sig, nemlig at det ender med enten frelse eller fortabelse for hver eneste af os. Filmen vil have os til at forstå, at kun hvis vi tager en katastrofe alvorligt, kan vi gøre noget ved den, og det budskab trænger vi alle til at høre.

Et andet tema er de to videnskabsfolks desperation, da det går op for dem, at deres opdagelse ikke bliver taget alvorligt af andre. De kender sandheden, men det er som at slå i en dyne, når de forsøger at gøre andre opmærksom på den truende katastrofe. Der findes en mulig løsning, men den kræver, at problemet bliver taget alvorligt, og det vil hverken politikere eller medier - og dermed heller ikke folk i almindelighed.

En vanskelig balance
Når en instruktør vover sig ud i at lave en komedie om et alvorligt emne, vover han sig ud på en vanskelig balancegang. Det lykkes rimeligt for Adam McKay, der før har forsøgt sig i genren ("Vice" og The Big Short). Det fantastiske cast af skuespillere gør det godt. De magter også de skift, der indimellem giver os luft til eftertanke. Disse pauser virker efter hensigten, medmindre man kun har sat sig for at bliver underholdt. Hen mod slutningen er der i et seriøst øjeblik en bøn, der ikke kunne være formueret bedre af en dansk missionspræst, men ellers er der kun meget få kristne eller religiøse betragtninger.

Kan ses på Netflix.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.7 af 6. 24 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Carsten R. Jensen, 20-01-22 23:55:
Filmen har utroligt meget gods, og viser hvordan den vestlige verden, som den er nu, reagerer på noget så afgørende som en komet, der vil ødelægge jorden. Nyheden får samme behandling i de sociale medier som covidvaccinen, og der spinnes både konspirationsteorier og politisk vinding på det.
Det er virkelig godt set og illustreret i "Don't Look Up", og der er klip i filmen, der bør bruges til medieundervisning og til foredrag om, hvad sociale medier gør ved os.
Og... så kan filmens præmis - hvordan folk igennem sociale medier reagerer med reel ligegyldighed og derefter spinder konspirationer og politisk vinding - overføres på kristne missionærer, der rejser verden rundt og fortæller, at Jesus snart kommer igen og at jorden skal gå under.
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer