GRÅDIGHED, MORD OG SVINDEL
Den danske instruktør Per Fly har begået en væsentlig film om korruption i FN. ”Dobbeltspil” er en politisk thriller, der bygger på en sand historie. Filmen fortæller om den halvt danske diplomat, Michael Sullivan, der i 2003 afslørede omfattende korruption i FN og fik skandalerne til at rulle, men han var også medvirkende til indførelse af de mest omfattende reformer i FNs historie.
Michael Sullivan er en ung, idealistisk diplomat på 24 år. Michael ønsker at gøre en forskel og ser FN som en samling riddere omkring det runde bord. Det er her fra retfærdighed og hjælp udgår. Han bliver i 2002 ansat som assistent for generalsekretæren i det største humanitære program i FNs historie: OLIE FOR MAD-programmet.
Programmet blev oprettet i 1995 og fastslog, at FN ville stå for salget af irakisk olie og bruge overskuddet til humanitær hjælp i Irak, da landet var underlagt alvorlige økonomiske sanktioner pga. landets diktator Saddam Hussein. Programmet skulle mindske det irakiske folks trængsler og brødføde en nation på 20 mio. mennesker. Men en dag opsøges Michael af FBI, som mener at en stor del af pengene fra Olie for mad-programmet ryger i de forkerte lommer og blandt andet kommer Saddam og multinationale selskaber til gode i stedet. FBI ønsker, at Michael fungerer som muldvarp og ser, om han kan finde den liste, der afslører navnene på de korrupte.
Michaels chef, Pasha (fremragende – og ubehageligt - spillet af Ben Kingsley), ønsker at holde programmet kørende for enhver pris, også selv om der opdages bestikkelse. Pasha er selv fedtet voldsomt ind i korruptionen. Man skal overfor FNs Sikkerhedsråd fremhæve alt det gode ved programmet, ikke ved at lyve, men ved at vælge sine sandheder med omhu … som han siger.
Kræft i systemet
Det går op for Sullivan, at der for eksempel sendes gammel og dårlig medicin afsted til befolkningen, og at den rigtige medicin havner på det sorte marked. Han opdager, at korruptionen spreder sig som ringe af kræft indenfor systemet, og at alle ønsker at malke det for penge. Pasha har den filosofi, at det er bedre at gøre lidt end intet, og man må derfor acceptere en vis procentdel svindel. Når bare mad og medicin når til nogen, er det trods alt bedre end til ingen.
Efterhånden spidser situationen til med mord på dem, der ønsker sandheden frem. Man forsøger også at bestikke Michael. Det viser sig, at rigtig mange kendte til korruption og svindel i FN, men ingen ønskede, den blev afsløret, for det ville føre til for manges fald. Michael ved efterhånden ikke, hvem han kan stole på og spændingen intensiveres.
Når der er er penge på spil krakelerer ens løgnefilter
Filmen er spændende og velspillet. Og man bliver stolt af, at danske Per Fly har lavet en film med international potentiale, men man skal, især i begyndelsen af filmen, holde ørerne stive for at finde hoved og hale i det politiske spil, og hvad korruptionen går ud på. Det er filmens svaghed. Det er ikke nemt at forsimple en så omfattende og indviklet skandale til at være forståelig for menigmand, og man risikerer at blive tabt undervejs. Per Fly ønsker at fortælle en vigtig historie, og han lykkes også med det, men som sagt misser man jo ligesom pointen, hvis man ikke ret hurtigt får fornemmelsen af dybden og omfanget i, hvad der foregår. Jeg måtte virkelig holde koncentrationen for at fange, hvad spillet gik ud på.
Hvad var det, der foregik omkring Olie for mad-programmet, og hvori bestod svindlen? Jeg har ikke været klar over, hvor alvorlig skandalen var i FN, men det sendte rystelser ud over hele verden, da det kom frem - takket være Michael Sullivan. Han må siges at være en sand helt. Godt, at der stadig findes idealister med mandsmod og hjerte. Sullivan siger i slutningen af filmen, at det gik op for ham, at det handlede ikke om de løgne, de fortalte hinanden internt i systemet, men om de løgne de fortalte dem selv, for at kunne opretholde billedet af, at de gjorde noget rigtigt. Pludseligt blev det til et spørgsmål om personlig integritet i en grådig verden.