HÅRDE HJERTER
En far til to tvillingedrenge må drage i krig (anden verdenskrig). Moren tør ikke beholde dem i byen og sender dem på landet til hendes gamle mor, som hun ikke har set i årevis. Bedstemoren kender med andre ord ikke sine børnebørn og har heller ikke den mindste lyst til at lære dem at kende, endsige have dem på gården, hvor hun lever alene med sine høns og sine mørke minder om en mand, som hun måske, måske ikke slog ihjel. Hun er med andre ord en hård hund, og tvillingerne får snart hårdheden at smage. Krigen er ikke kun barsk for de voksne. Krigen bliver på sin egen måde børnenes brutale virkelighed.
I forskellige afskygninger møder de ondskaben, og af og til, men sjældnere, godheden fra overraskende steder.
Drengene beslutter sig for at hærde sig mod elendigheden. Rent fysisk ved at slå løs på hinanden for at udholde smerten. Og ved i en periode at sulte sig, så de kan afvise bedstemorens alt for sølle mad. Men også sjæleligt opøver de sig i at udholde den smerte, der blev påført dem så brutalt uventet, da de blev forladt af både far og mor. Ligeledes begynder de også at (for)hærde sig mod medlidenhed ved at opøve sig i kunsten at dræbe, først smådyr, senere lidt større dyr.
Filmen byder med andre ord på en barsk historie. Den serveres helt uden nogen form for sentimentalitet. Det miljø og de figurer, der tegnes, virker meget autentiske. Autenticiteten hjælpes måske også på vej af det lidt fremmedartede, i og med at filmen er ungarsk.
Forholdet til bedstemoren er omdrejningspunktet, og her sker der helt mirakuløst en langsom forvandling til det bedre. "Den onde stedmor" får godhed for børnene og vise versa.
Filmen ender lidt blindt og synes i det hele taget at mangle en form for perspektiv. Hvad vil filmen med historien? En del af forklaringen skal formodentlig findes i, at filmens historie kun udgør første tredjedel af en roman-trilogi. Bille August formåede med Pelle Erobreren at lave et helstøbt værk ud af første halvdel af en roman. Jeg synes knap, at denne film formår det samme.
Historiens røde tråd, som synes at skulle forlene også filmens historie med en slags dybere sammenhæng og mening er den dagbog, som drengene af deres far er blevet bedt om at skrive. Jf. også filmens titel. Men netop denne tråd kommer aldrig til at fungere som en rigtig meningsgivende sammenhæng. Danske Ulrich Thomsen spiller en fin birolle som tysk SS-kommandant.