Det nye år

Der er altid spændinger i rummet, når gamle venner mødes igen. Også her i Paprika Steens nyeste bud på en dramakomedie, hvor det gamle år går på hæld, og et nyt står på spring. Drama, Komedie, TEMA Danske film, 
Produktionsår: 2025
Varighed: 95 min.
Censur: 7 år
Instruktør: Paprika Steen,
Medvirkende: Anders W. Berthelsen, Birgitte Hjort Sørensen, Lars Brygmann, Tuva Novotny,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Henrik Højlund - 13.11.2025

NYT ÅR – NYT HÅB 

Så gjorde Paprika Steen det igen – lavede en utrolig sjov, menneskeklog og stærkt underholdende film om den almindelige menneskerelations mange kantede sider.

I 2018 serverede hun filmen ”Den tid på året”, som foregik juleaften, og på samme måde umådeligt sjov og underholdende, og med samme tematik som i ”Det nye år”, som foregår nytårsaften.

I julefilmen mødtes en familie juleaften, i nytårsfilmen er det gamle venner, der mødes. ”Mennesker mødes, og sød musik opstår i hjertet”. Sådan lød for en del år siden titlen på en bog og også en film. Det samme kan siges om nytårsfilmen. Til en begyndelse. Men ikke langt henne opstår der meget andet end sød musik. Irritation, surmuleri, vrede, skuffelse, hidsighed melder sig mere og mere efter opstartens søde musik.

Nomi, som de fejrer nytårsaften hos, har mistet sin mand, og sorgen og savnet over det kommer til at præge hver enkelt på flere måder, og hver enkelts egne problemer og udfordringer træder tydeligt frem og udfordrer fællesskabet voldsomt.

De sjove og svære relationer
Nomi har fået en ny kæreste, lægen Finn – pragtfuldt spillet af Lars Brygmann – som for første gang træder ind i fællesskabet, og det gør han tydeligvis med stor selvsikkerhed og med behov for at vise sin særlige begavelse og talent. Det rammer særligt Jens – Anders W Berthelsen lige så velspillende – som var særlig forbundet med Nomis afdøde mand.

Første del af filmen rabler af morsomheder i al den irritation og vrede, der opstår mellem Finn og Jens og efterhånden i forskellige varianter mellem alle deltagerne. Men et stykke henne rammes filmen for alvor af mere mørke end det lys, man trods alt hele tiden finder i humoren.

afsløre menneskets op- og nedture meget ligefremt. Og det med stor menneskeindsigt i Paprika Steens historie. På én aften sker alt det, der kan ske mellem mennesker. Lige fra varme, lys og glæde, til kulde, mørke og tragedie.

Håb til sidst
Efterhånden ser det ud, som om filmen lukker lyset helt og aldeles, men så vender det stille og forsigtigt mod slutningen, som noget nær uventet, omtrent uden menneskers indgreb, som en sagte, overraskende befrielse fra den dystre stemning.

Nomis søn og Jens’ datter stikker af, ud i byen, ud til Københavns rådhus, som et væld af mennesker stimler sammen om ved nytårstiden. De to unge sniger sig ind i rådhuset og helt op til klokken, som alle står udenfor og venter på tolvslaget fra. I sidste sekund spærrer pigen klokken, så det højlydte klokkeslag standser. Alle udenfor står i dirrende stilhed. Er tiden mon standset, livet ophørt, verden brudt sammen?

Men så sættes klokken i gang igen, tiden og livet vender tilbage, alt er ved det gamle. Eller snarere: Det nye år melder sig for alvor. Og det samme kan siges om venneflokkens samvær. De har fundet ny, stilfærdig-god vej med hinanden igen. Bortset fra Finn, som forlod dem tidligere på aftenen, og godt det samme for de andre.

Filmen slutter med den klassiske tv-salme på den tid: Vær velkommen, Herrens år. Og man kan vælge den tanke, at det kan høres som det dybeste håb i alt det menneskelige rod: Herrens år. Lad ethvert menneskeår blive forbundet med Herrens år, for så er der til syvende og sidst håb om, at der for enden af al menneskelig tåbelighed og elendighed kan komme endegyldigt lys og glæde.

---