VENSKAB OG MOD FØLGES TIT AD
Klokken slår tre om natten, heksetimen. Den forældreløse og søvnløse Sophie ligger i sin seng på børnehjemmet med en bog og sin lommelygte, da hun hører en mystisk lyd udefra. Lidt tøvende, men dog modigt går hun hen til vinduet og ser en kæmpe svinge rundt om hjørnet. Desværre ser kæmpen også hende og har i et snuptag samlet hende op. I fuld fart går det hjemad til kæmpeland, hvor kæmpen tager Sophie med ind og fortæller hende, at hun nu skal være der resten af sit liv. På trods af startvanskeligheder bliver de to venner, og SVK (store venlige kæmpe) beskytter Sophie mod de ni andre meget større kæmper, som kun ønsker at "gnaske menneskebørnene i sig". SVK tager Sophie med på arbejde, der foregår i drømmeland, hvor han fanger de drømme, han sender til menneskene. De to fanger flere drømme, som får stor betydning senere.
Et usædvanligt venskab
Filmen er en hyldest til venskab og forskelligheder. Den lille Sophie, fyldt med mod og opfindsomhed, og den store kæmpe, fyldt med næstekærlighed og omsorg, finder ud af, at hvis bare man står sammen, så kan man stå imod selv de største fjender - og vinde. SVK lærer Sophie at dele ud af glæde, og Sophie hjælper SVK med hans sprogvanskeligheder, der præger filmen meget. For som han selv siger: "Han ved godt, hvad han vil sige, når det er inde i hovedet, men når det kommer ud, så bliver det noget værre plidderpludder". Flodheste og krokodiller bliver til flodkaniner og krokodalrikker, og i lignende stil bliver alle hans sætninger vendt på hovedet, så man skal være vaks for at få det hele med.
Sød og flot, men også lang
Filmen er generelt meget flot lavet, sammensmeltningen af live-action og animation fungerer næsten hver gang. Jeg er ikke så imponeret over animationen af SVKs krop, men derimod er hans ansigt helt fantastisk lavet. Hans kropssprog er klodset og stift, hvilket undrer mig, da de andre kæmper er animeret meget mere flydende.
De danske stemmer passer perfekt til rollerne. Historien om det aparte venskab er sød, og er man til ordspil og finurligheder, er kæmpens sprog morsomt. Men ud over det, er der ikke det store at komme efter i filmen. Den føles lang og indeholder lange scener, hvor man ved, hvad der kommer til at ske. Filmen lægger ikke op til den store snak om kristendom og tro, men indeholder dog en dejlig scene, hvor Sophie opdager det fantastiske ved at være venner med en, som kan høre hende altid, også selvom han ikke kan ses. Humoren i filmen er henvendt til børn. Det eftertænksomme forsvinder desværre lidt i det knudrede sprog.