ET KULSORT KAPITEL I NORGES HISTORIE
Denne film er et led i Norges erkendelse af og opgør med deres andel i holocaust. Vi følger den jødiske familie Braude, der nogle årtier tidligere flygtede fra Litauen. I filmens første del lærer vi de enkelte medlemmer af familien at kende. Og vi får et indblik i kampen mellem den jødiske tradition og selvforståelse, som især præger forældrene, og et spirende ønske hos de unge om at slippe af med det jødiske stempel - også helt bogstaveligt i form af et stort rødt J stemplet i passet.
Det norske holocaust
Den 9. april kom krigen også til Norge, og vil følger det gradvist voksende pres på jøderne. Farens lille slagterbutik lukkes. Bokseklubben, hvor Charles (Jakob Oftebro) er champion, får valget mellem at lukke eller slutte sig til det nazistiske ungdomsarbejde. Jøderne begynder at flygte ud af landet - især til Sverige. Men mange bliver, for de kan ikke forestille sig, at englænderne vil finde sig i, hvad der foregår i Norge. Og de kan heller ikke forestille sig, hvor langt nazisterne vil gå.
I efteråret 1942 bliver alle jødiske mænd interneret i fangelejren Berg. Den 26. november 1942 er skibet DS Donau klar til at forlade Oslos Havn med kurs mod Tyskland. I en storstilet operation arresterer det norske statspoliti alle jødiske kvinder og børn og samler dem på kajen i Oslo, mens mændene i togvogne er på vej fra Berg. I alt forlod 529 jøder Oslo ombord på DS Donau. De endte i Auschwitz.
Det er set i andre film
Filmen bygger på Marte Michelets bog Den største forbrytelsen - Ofre og gjerningsmenn i det norske holocaust. Vi har en fornemmelse af, at manuskriptforfatterne har følt sig meget bundet af de historiske begivenheder. Handlingen føles lidt stiv og hæmmet. Skuespillerne gør det godt, scenografien er gennemført med høj kvalitet, lydsiden fungerer, og især i den første del engagerer fortællingen.
Mange af scenerne har vi set før i andre film om holocaust. Filmen kunne fint være afsluttet ved DS Donaus afsejling fra Oslo, for scenerne fra Auschwitz er der intet nyt ved. I stedet kunne der være brugt lidt energi på at forklare, hvorfor de tyske nazister ønskede jøderne udryddet, og hvorfor så mange nordmænd var med på det. Den eneste bemærkning om baggrunden for holocaust er fra en fangevogters replik, som også er med i traileren: "Det er historiens krav, at I er her!"
Den norske antisemitisme
Det særlige ved "Den største forbrydelse" er, at den foregår i Norge. Arrestationerne og transporterne foretages af det norske statspoliti. Ganske vist efter befaling fra den tyske besættelsesmagt, men tilsyneladende med opbakning fra folkestemningen. Vi ser, hvordan jødernes hjem bliver ryddet for alt værdifuldt, straks de har forladt dem. I alt blev 771 norske jøder deporteret til udryddelseslejrene. Det var cirka hver tredje af de norske jøder.
Før rulleteksterne får vi oplysninger om, hvordan det senere gik for de historiske personer, vi lærte at kende i "Den største forbrydelse". For eksempel fortsatte Knut Rød sin ansættelse i politiet, selvom det var ham, der organiserede arrestationerne og transporterne den 26. november 1942.
Kan ses på blockbuster.dk.