Den nye triumfbue

L'inconnu de la Grande Arche

Konkurrencen om at tegne et nyt prestigefyldt projekt i Paris blev vundet af den ukendte danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen. Han stod pludselig med den umulige opgave at samarbejde med franske firmaer. Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, 
Produktionsår: 2025
Varighed: 104 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Stéphane Demoustier,
Medvirkende: Claes Bang, Sidse Babett Knudsen, Xavier Dolan,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 23.12.2025

KOMPROMISLØS DANSK ARKITEKT 

En flok prominente folk er i 1982 samlet i Paris for at åbne den kuvert, der afslører, hvem der har vundet præsident Mitterands arkitektkonkurrence. Han ønsker sig et monument, der kan markere 200-året for den franske revolution. Præsidenten får selv æren af at afsløre, hvem vinderen er. Han læser navnet Johan Otto von Spreckelsen. Ingen har hørt om ham, men han er dansk, så de ringer til den danske ambassade for, som Mitterand siger: "Danmark er et lille land. De må kunne stille om til ham." Men den danske ambassade har aldrig hørt om von Spreckelsen! Åbningsscenen ligner noget fra en komedie, og det er langt fra det eneste humoristiske indslag. Men filmen er ikke en komedie.

Vanskelige franske samarbejdspartnere
Da han vandt arkitektkonkurrencen, havde den 53-årige Johan Otto von Spreckelsen (Claes Bang) tegnet sit eget hus og fire kirker. Han underviste på Kunstakademiets Arkitektskole. Han var meget bevidst om sin position som den, der havde tegnet vinderprojektet ud fra en stærk og enkel ide. Han kaldte konsekvent sit værk for kuben. Hans nye triumfbue var næsten terningformet med en højde på 110 meter. Den skulle beklædes med marmor og glas, og den skulle rumme et kommunikationscenter, hvor hele menneskeheden kunne mødes. Der var en deadline i juli 1989, så det var vigtigt at få gang i arbejdet. Alt skulle udføres af franske firmaer. Otto fandt hurtigt ud af, at franske myndigheder og virksomheder ikke er lette at samarbejde med. Mange ville have del i det gigantiske projekt. Hvem kunne han stole på? Hvem ville bare have del i æren, og hvem kunne få noget til at ske. Og ikke mindst: Hvem kunne gøre det godt nok?

Den danske arkitekt stødte ind i det ene problem efter det andet. Hans idealisme hindrede ham i at gå på kompromis med sine idealer, så det blev til voldsomme sammenstød med bureaukrater, arkitekter, bygmestre og politikere. Han havde sin hustru med som støtte og medhjælper. Hans stejle holdning overfor forslag fra andre, gav en anspændt stemning mellem de to. Hans iltre temperament løb en dag af med ham, og han overfusede hende voldsomt. Han fortrød og sagde undskyld, hvortil hustruen svarede: "Jeg hører, du siger undskyld, men jeg er stadig ødelagt indeni."

Fremragende filmkunst
Det er en fransk film, så vi må tro, at den viser et sandfærdigt billede af bureaukratiet og den manglende vilje til at udføre alt på bedste måde, som den danske arkitekt stødte ind i. Johan Otto von Spreckelsen vises som en temperamentsfuld mand, der kæmper for sine idealer. Alle respekterer hans geniale ide, men han får ikke ret meget opbakning til at udføre alt på bedste måde. Claes Bang er fantastisk i den vanskelige hovedrolle. Man tror på hans fremstilling af den ukendte dansker, der pludselig er blevet centrum i et stort fransk prestigeprojekt. Sidse Babett Knudsen gør det også godt som hans hustru. Måske fordi filmen handler om et 110 meter højt projekt, er hele filmen fotograferet i formatet 3 x 4. Det har givet mulighed for nogle utraditionelle kameraindstillinger, som klæder filmen godt. Karaktererne taler heldigvis det sprog, der hører til i situationen, så der er både fransk, engelsk og dansk.

"Den nye triumfbue" skildrer tilblivelsen af et markant arkitektonisk indslag i Paris, og den tegner et billede af en genial mand med store ambitioner og et sind, der ikke har let ved kompromis. Det er en film, der siger noget generelt om det eksistentielle drama, der opstår, når den mand med de store ideer og de stærke idealer skal arbejde sammen med andre, der vil springe over, hvor gærdet er lavest. Den store triumfbue står der stadig, og det vil filmen om dens tilblivelse nok også gøre i mange år. I filmens åbning får vi at vide, at samtalerne og hustruens rolle er fiktive, men at handlingen i øvrigt bygger på historiske fakta. Der er altid diskussioner om, hvad der er korrekt i en film, der bygger på noget historisk. Det er der også her. Blandt andet har Johan Otto von Spreckelsens søn i et interview sagt, at billedet af hans far er karikeret. Hans far ville aldrig være så højtråbende, som filmen skildrer ham, mener sønnen. Uanset hvad der er den præcise sandhed, så står filmens budskab tydeligt. I betragtning af at franskmændene nok aldrig forliger sig helt med, at en udenlandsk arkitekt vandt konkurrencen, viser filmen et positivt billede af von Spreckelsens genialitet og integritet.

---