Sidst jeg så en film, der lignede denne, var genindspilningen fra 2005 af "Charlie og chokoladefabrikken". I begge film er præmissen, at der er magi i hverdagen, og at det handler om at tro på magien. I begge film er der en karismatisk hovedfigur, i førstnævnte er det Willy Wonka, i sidstnævnte Mester Magorium. Og i begge film er der brugt store ressourcer på computeranimerede effekter og musik, der understøtter magien.
Præmissen for filmen "Den magiske legetøjsbutik" er således velkendt og velegnet til en familiefilm: Der er magi i luften, og vi skal bare se den og acceptere den – ligesom Willy Wonka og Mester Magorium allerede har gjort det.
Man kan sige om filmen, at det sjoveste og sødeste ved den er den legetøjsbutik, den først og fremmest foregår i. Der er noget dejligt og sjovt over at se alt legetøjet komme til live. Og det er dejligt at se børnene bare kaste sig ud i at lege, have det sjovt og leve i magien. Sådan burde alle legetøjsbutikker være.
Og så er der de to hovedroller, Mester Magorium spillet af veteranen Dustin Hoffman, og butiksmedhjælperen Molly, spillet af Natalie Portman (måske bedst kendt fra de 3 nyeste Star Wars film). De gør det godt i filmen, og Dustin Hoffman er god som den småskøre, forvirrede og magiske butiksindehaver på 243 år.
"Den magiske legetøjsbutik" er sjov og hyggelig, men den har også enkelte afsnit, med Natalie Portman, der forsøger at finde ud af, hvad hun skal bruge sit liv til, som er lidt for kedelige for de mindste børn. Men generelt er man godt underholdt i typisk, magisk Hollywood-stil.
Jeg havde dog gerne set, at filmen ville noget mere. Magien er der, og filmen vil også noget, men som voksen sidder man og håber på mere, end der er. Her synes jeg, en film som "Charlie og chokoladefabrikken" er forløst væsentligt bedre.