TO VERDENER MØDES
Havfrue med længsler
Havfruen Ariel (Halle Bailey) er den yngste af havkongen Tritons fem døtre. De lever ret idyllisk nede i havet, men forstyrres undertiden af skibsvrag, der synker ned mod bunden – ligesom det er farligt at nærme sig skibene på overfladen, da sømændene kan finde på at skyde harpuner mod havfruerne. Der er meget tydelige fjendebilleder: havfolket ser menneskene som farlige fjender. Og sømændene tror, at havfruerne prøver at lokke dem til at forlise. Derfor har Triton klogeligt forbudt sine døtre at nærme sig menneskenes skibe.
Men da prins Eriks (Jonah Hauer-King) skib er ved at forlise, redder Ariel denne smukke unge mand, som hun længe hemmeligt har betragtet på trods af farens forbud. Men hun må jo bare lægge ham på stranden og så gå ud i havet igen. Hun ønsker brændende at få ben og kunne leve sammen med Erik!
Denne længsel udnytter Tritons onde lillesøster: havheksen Ursula (Melissa McCarthy). Hun lover Ariel, at hun får ben og kan være på land. Prisen er ”blot”, at hun afleverer sin smukke stemme til Ursula. Og hvis hun ikke inden tre dage har fået et ægte kærlighedskys, tilhører Ariel havheksen (der vil bruge hende som middel til at få magten over sin forhadte storebror). Og dermed der scenen sat: hvem vinder – Ariel eller Ursula?
De mindre børn
Undervejs er der nogle meget spændende og ret frygtindgydende scener, og plottets lavpunkt er langt og dystert, inden det atter går opad igen. Så vær tæt på de mindre og de følsomme, når I ser den. Men filmen ender godt, hvor alle undtagen Ursula er lykkelige.
Humor
De mange synge-scener er ret glade og sjove. Og desuden har filmen hele tre eksemplarer af den klassiske klovn, der skal være i enhver Disneyfilm: den kongelige rådgiver-krabbe Sebastian; den lille fisk Tumle, der er Ariels bedste ven og Skralde, den skrupskøre måge. De sørger for megen humor og action filmen igennem. Og hvem ved, om ikke disse tre musketerer vil være en stor hjælp for Ariel?
Budskabet
Hvad er den eksistentielle kerne i filmen? At alle slags verdener og væsner bør finde sammen i fredelig sameksistens til fælles gavn. Fjendebilleder og frygtavlet had må bekæmpes med fornuft og viden og kærlighed. Den nye forening af de gamle fjender: menneskene og havfolket, beskrives i festlige former til slut i filmen. Ingen tvivl om, at det skal man gå hjem med i baghovedet og på nethinden.
Derudover er der naturligvis den klassiske kamp mellem det gode og det onde. Som i al anden Disney er der intet, der er helt igennem ondt. Vi får Medusas forhistorie som en del af forklaringen på, hvorfor hun endte som heks: hun voksede op i skyggen af sin strålende storebror og blev derfor bitter og fuld af hævntanker. Men ond er hun blevet, og ondt vil hun gøre de andre. Kampen mod hende indeholder naturligvis Disneys universalmiddel: ægte kærlighed. Men det indeholder også fysisk kamp og dristighed.
Og endnu en klassiker: duellen mellem den stærke og beskyttende far og den frihedselskende og rebelske teenage-pige. Og selvfølgelig vinder pigen, hvilket faren også smilende indrømmer til sidst.
Animeret og ægte
Filmen er en rigtig flot sammenkobling af animation og rigtige levende skuespillere. Alle havfolkene er lavet i denne kombination og fremstår ret autentiske (hvis man kan sige det om fiktive figurer). Filmen er præget af fest og farver – og så de voldsomme dystre scener undervejs.
Lånte fjer
Ikke for at trække noget fra denne vidunderlige film – men det bør lige nævnes, at ligesom Frost er H. C. Andersens navn her misbrugt på det groveste – man låner nogle fjer, der ikke er ægte. De eventyr, man tager titlen fra, indeholder begge noget ganske andet og dybt anderledes end det, Disney ender op med. Således er den oprindelige havfrue hos Andersen ganske rigtig forelsket i prinsen og vil derfor gerne blive menneske – men hun vil det absolut også, fordi kun mennesker har en evig sjæl. Godt nok lever havfolk 300 år, men så opløses de også bare til skum. Vel lever menneskene en del kortere – til gengæld kan de leve for evigt hos den gode Gud. I Andersens eventyr ender prins og havfrue ikke med at få hinanden – men læs det selv. Hans beskrivelse af havbundens skjønne verden er derimod meget genkendelig i filmen, så lidt er der da tilbage af det oprindelige eventyr – men den eksistentielle kerne og en stor del af plottet er erstattet af Disney-DNA, der i alle sine detaljerige udgaver er forudsigelig stabil i sin kerne.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray og kan ses på Disney+