• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Action

De lydløse

Humoren og den ironiske tone, vi ofte ser i danske actionfilm, er helt skåret væk i Frederik Louis Hviids ”De lydløse”, der fortæller historien om et af Danmarkshistoriens største kup.

ActionBiografi/baseret på virkelig historieTEMA Danske film
Produktionsår: 2024
Varighed: 110 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Frederik Louis Hviid,
Medvirkende: Gustav Dyekjær GieseReda KatebAmanda Collin,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Niels Christian Askholm - 05.11.2024



ETOS, PATOS OG LOGOS 

Når man vil fortælle en historie med en kriminel protagonist, er det vigtigt at fremmestille vedkommende sympatisk og med en nobel grund for sine ugerninger. Det lykkes Shorta-instruktør Frederik Louis Hviid og manuskriptforfatter Anders Frithiof August desværre ikke med i ”De Lydløse”, som skildrer røveri af 62 mio. kroner.

Den professionelle bokser Kasper (Gustav Dyekjær Giese) drømmer om Danmarksmesterskab, men indser tilsyneladende sin mangelfuldhed. I bedste Breaking Bad-stil beslutter han sig i stedet uudtalt for at begå Danmarkshistoriens største kup, så han ikke fremstår som en taber. Det er tilsyneladende hans eneste motivation foruden den underliggende grådighed. Der mangler i den grad at blive skruet op for Aristoteles’ appelformer om troværdighed, logik og følelser, hvis vi som seer skal heppe på den forbryderiske hovedperson, som gennemgår noget nær ingen karakterudvikling i det glædesløse filmunivers.

En protagonist kan slippe af sted med at gøre utrolig meget forkert og ondt, så længe vi samtidig præsenteres for en ondere antagonist. Det lykkes heller ikke rigtig for filmen. Ganske vist forsøger Kasper fra tid til anden at forhindre sine kumpaner i at begå de værste forbrydelser, men det preller hurtigt af, da vi aldrig rigtig sympatiserer med ham fra start af. Det er en skam, for filmen byder ellers på noget kærkomment forfriskende i dansk film.

Nordisk actiondrama
Frederik Louis Hviid formår at fortælle benhård Hollywoodaction i en dansk kontekst. Det oplevede vi allerede i instruktørens debut, ”Shorta”. Modsat film som ”I Kina spiser de hunde”, der har en humoristisk lethed over sig, eller Anders Thomas Jensens mesterlige Retfærdighedens ryttere, som tillige bærer præg af den sorte komik, så leverer Hviid os dansk realisme med hårdkogte kriminelle, maskinpistoler og actionspækkede biljagter uden nogen form for dansk ironisk metalag til at dække over de manglende budgetter. Det er vi ikke vant til at se i Danmark, men skuer med glæde frem mod mere af den slags fra instruktøren.

”De Lydløse” er en heistfilm baseret på nutidig dansk kriminalhistorie med dystre og spændingsfyldte situationer og potente actionsekvenser. Velfungerende i sit udtryk, mangelfuld i sin udformning af karakterer. Tre store stjerner.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

René, 10-11-24 12:37:
Hvis man ikke er en snob , kalder man protagonist for hovedperson
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer